Hjemmesideanalyse: sådan analyserer du en hjemmeside i dansk

En hjemmeside er ikke en bog. Den kan ændre sig i morgen, se anderledes ud på din telefon end på lærerens computer og vise noget andet, hvis du er logget ind. Begynd derfor med at gemme den side, du analyserer. Tag skærmbilleder af forsiden og de undersider, du skriver om, både på mobil og computer, og skriv adresse, dato og klokkeslæt ned. I en aflevering lægger du billederne som bilag med numre og henviser til dem, fx “(figur 2)”.

Brug derefter siden, som modtageren ville. Spørg: Hvad er den ene handling, siden helst vil have? Det kan være at købe, melde sig, donere, booke, læse videre eller ringe. Tæl klikkene fra forsiden til handlingen, og læg mærke til, hvor du går i stå. Det er et af de mest konkrete belæg, du kan få, og det giver dig noget at sige om både opbygning og brugervenlighed.

Afsenderen kan være en offentlig myndighed, en virksomhed, et medie, en forening eller organisation, en influencer eller en privatperson. Se efter logoet, siden “Om os”, kontaktoplysningerne og et CVR-nummer, som danske virksomheder har. Afsendertypen bestemmer, hvad du som bruger forventer: En kommunes side om affaldssortering og en influencers video om samme emne kan sige det samme, men du læser dem med forskellige forventninger til, hvem der betaler, og hvem der står til ansvar.

Formulér hensigten tidligt, og brug den som målestok resten af vejen. De mest almindelige hensigter er at sælge, at oplyse, at få modtageren til at handle (melde sig, stemme, donere), at underholde og at profilere afsenderen, så vi får et bestemt indtryk af den. De fleste sider har mere end én. Kystlyd vil både sælge billetter og skaffe frivillige.

Målgruppen er ikke “alle”. Det er den gruppe, siden gør mest for. Du finder den ved at spørge, hvem elementerne på siden er valgt til: Hvem er på billederne? Hvilke ord og eksempler bruges? Hvad forudsætter teksten, at man ved i forvejen? Hvilke sociale medier linker siden til?

Beskriv modtageren på fem punkter: alder og livsfase, forhåndsviden om emnet, interesser, værdier og den situation, modtageren er i, når han besøger siden. Skeln mellem den primære målgruppe, som siden især er bygget til, og sekundære målgrupper, som også bliver betjent. Vil du gå videre, kan du bruge Minerva-modellen til at beskrive målgruppens værdier, men brug den som et bud, du tester på siden, ikke som et facit.

AIDA-modellen fra salg og reklame kan vise, hvordan siden fører modtageren fra opmærksomhed (Attention) over interesse (Interest) og lyst (Desire) til handling (Action). Den sidste fase er sidens opfordring til handling, på engelsk call to action: knappen, formularen eller telefonnummeret.

De fleste hjemmesider har en forside og en række undersider. Webdesignerne Patrick Lynch og Sarah Horton beskriver i Web Style Guide tre grundformer for, hvordan siderne hænger sammen. I et hierarki går du fra forsiden ned gennem menuer og undermenuer, som på de fleste organisationers sider. I en sekvens bliver du ført gennem sider i fast rækkefølge, fx et billetkøb eller en tilmelding. I et net er siderne linket på kryds og tværs, så du selv vælger vej, som når artikler linker til hinanden.

Tegn de øverste lag som et sidekort: forsiden øverst og de vigtigste undersider under den, med en streg for hvert link. Marker klikvejen til sidens vigtigste handling. Se også på udgangene: Linker siden til Instagram, TikTok eller YouTube, og kan man dele indholdet? Så er hjemmesiden en del af en større kommunikation, og den handling, siden vil have, er måske at følge afsenderen.

På den enkelte side ser du efter de elementer, der går igen fra side til side: logo, menu, søgefelt og brødkrummesti, altså linjen, der viser, hvor du er (Forsiden > Program > Fredag). Står et af dem et uventet sted, koster det tid og tålmodighed.

Layout handler om to ting, der hænger sammen: hvordan siden ser ud, og hvordan den virker. Steve Krug kaldte sin bog om brugervenlighed Don’t Make Me Think (2000), og titlen er hans første lov: Brugeren skal kunne se, hvad han skal gøre, uden at tænke over det. Når du finder et sted, hvor du stopper op og må tænke, har du fundet noget at skrive om.

Spørg, hvad du ser først, og hvorfor: Det største, det mest kontrastfyldte og det, der står øverst, fanger øjet. Se derefter på luften mellem elementerne, på hvor mange farver siden bruger, og på skriften: En tyk, rund skrift i store bogstaver virker festlig, en smal skrift med meget luft virker formel.

Tolk farverne i sammenhængen, aldrig efter en fast liste. Hos Kystlyd betyder orange solnedgang, fordi farven går igen i videoen; på en anden side kunne samme orange betyde fare eller udsalg. Spørg, hvor farven ellers optræder på siden og i billederne, og hvad den gør for hensigten.

Billeder og video har typisk en af fire opgaver på en hjemmeside: at fange blikket, at skabe en stemning, at bevise noget (her er produktet, her er de glade gæster) eller at vise, hvordan noget foregår, fx en film om vejen fra stationen til stranden. Spørg, hvilken opgave det enkelte billede løser for hensigten, og om det overhovedet løser en.

Se derefter på samspillet med teksten. Lægger overskriften en bestemt betydning ned over billedet, eller fortæller billede og tekst hver sin del af historien? Står billederne i vejen for den oplysning, brugeren kom efter? Vil du analysere et enkelt billede eller en video i dybden, så brug en model til netop den slags: billedanalyse, analyse af pressefoto eller reklameanalyse.

Teksten på en hjemmeside er oftest sagprosa, og du kan bruge de samme greb som i en sagprosaanalyse. Men læs også de små tekster: overskrifter, knaptekster, menupunkter og billedtekster. De er ofte de mest gennemarbejdede ord på hele siden. Hvem bliver tiltalt (du, I, man), i hvilket stilleje, og er knapteksterne i bydeform? Tjek også ordvalget for ladede ord, der farver emnet, som “tryg”, “unik” og “grøn”, og for sproglige billeder.

Find de forskellige teksttyper på siden: korte salgs- og knaptekster, siden “Om os”, nyheder, program- eller produkttekster og anbefalinger fra brugere. Typerne blander sig: Kystlyds tekst om et band i programmet fortæller, hvem bandet er, og sælger samtidig billetten.

Appelformerne sidder i elementer, du kan pege på: etos i logoer fra samarbejdspartnere, anmeldelser og “siden 1998”, patos i billeder af mennesker, i musik og i ord som “din”, logos i tal, fakta og sammenligninger. Skal du gå tæt på en enkelt påstand, så brug Toulmins model med påstand, belæg og hjemmel, som du kan læse om i analyse af argumenter.

Spørg, hvem billederne viser, og hvem knapperne er til. Et billede af elever i en laboratorietime og en knap om åbent hus er til nogen, der ikke går på skolen endnu. Et lille link til skemaet øverst i hjørnet er til nogen, der gør. Vil du se, hvordan en elev beskriver en organisations hjemmeside med menuer, farver og billeder, så læs SOP’en om Kræftens Bekæmpelse i opgavebiblioteket.

Afsender og handling: Skolen selv. Mange skolesider vil især have, at kommende elever søger ind, så handlingen er ofte at læse om studieretningerne eller tilmelde sig et åbent hus. Står der noget andet på din skoles forside, er det dit belæg, der gælder.

Tre målgrupper: kommende elever (store billeder af elever, studieretninger, åbent hus), nuværende elever (links til skema og elevplatform) og forældre eller kommende ansatte (kontakt, ledige stillinger, praktiske oplysninger).

Klikvejen: Er der ét klik til optagelse og tre til studievejledningen, er siden bygget til de kommende elever. Det er ikke en fejl, men det er en prioritering, du kan vurdere.

Vurderingssætningen kunne være: “Forsiden rammer kommende elever, fordi billeder og knapper handler om at søge ind, men den taber de nuværende elever, fordi skemaet kun står som et lille link i hjørnet.”

Tjek dit eget svar: Har du et element for hver målgruppe? Har du talt klik i stedet for at skrive “let” eller “svært”? Står der “fordi” i din vurdering? Er svaret ja alle tre gange, er din analyse bygget på belæg.

Jakob Nielsen fra Nielsen Norman Group målte i 2006 øjenbevægelserne hos 232 brugere, mens de så på tusindvis af websider. Mønstret lignede et F: først en vandret læsning øverst, så en kortere længere nede og til sidst et blik ned ad venstre side. Rådet var, at det vigtigste skal stå i de to første afsnit, og at overskrifter og punkter skal begynde med de ord, der bærer meningen.

Kara Pernice fra samme firma skrev i 2017, at F-mønstret stadig findes, både på computer og mobil, og at det opstår, når teksten mangler overskrifter og andre pejlemærker, og læseren ikke vil læse det hele. Hun nævner også andre mønstre, fx lagkagemønstret, hvor læseren kun læser overskrifterne. Til din analyse: Se, hvilke ord der står først i overskrifterne og i venstre side. Det er dem, de fleste brugere ser.

Den franske tænker Roland Barthes skrev i 1964 om forholdet mellem tekst og billede i reklamer. Ved forankring vælger teksten, hvilken af billedets mulige betydninger du skal se; billedteksten eller overskriften låser billedet fast. Ved afløsning fortæller tekst og billede hver sin del, som i en tegneserie, hvor taleboblerne bærer historien videre.

På Kystlyds forside forankrer “Din sommer” videoen. Programmet med kunstnernavne og billeder er afløsning: Billedet viser, hvem kunstneren er, og teksten fortæller, hvornår hun spiller.

Er afsenderen en offentlig myndighed, fx en kommune eller en styrelse, gælder loven om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer fra 2018. Myndigheden skal gøre siden opfattelig, anvendelig, forståelig og robust (§ 3) og offentliggøre en tilgængelighedserklæring på siden (§ 4). Kan den ikke leve op til et krav, skal den skrive i erklæringen, hvad der ikke lever op til kravene, og om muligt pege på et tilgængeligt alternativ (§ 3, stk. 3).

Skoler og uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, som ikke hører til den offentlige forvaltning, er undtaget, men skal dog gøre indhold, der hører til væsentlige administrative funktioner på nettet, tilgængeligt (§ 1, stk. 2). Til din analyse: Find erklæringen, og læs, hvad afsenderen selv skriver om det, der ikke virker. Det er et belæg om brugervenlighed, som afsenderen har skrevet under på.

Det første, du møder på mange sider, er et banner om cookies. Læs det som en del af siden: Er knappen til at sige ja større og mere farvet end knappen til at sige nej? Står valget “Afvis” skjult bag “Indstillinger”? Så argumenterer banneret med layout for det valg, afsenderen helst vil have.

Husk også, at siden ikke er ens for alle. Cookies og login kan få siden til at vise andre produkter, nyheder eller annoncer til dig end til din sidemakker. Skriv derfor i analysen, hvilken udgave du har set: logget ind eller ej, mobil eller computer.