Anden verdenskrig: årsager, forløb, Holocaust og følger

Fra det genkendelige

Brandtrekanten: tre slags årsager

Du kender brandtrekanten fra fysik eller fra brandøvelsen: en ild kræver tre ting på én gang. Der skal være noget, der kan brænde, der skal være ilt, og der skal være en gnist eller varme nok til at sætte det i gang. Fjerner du bare én af de tre, går ilden ud eller kommer aldrig i gang. Derfor kvæler man en brand i en gryde med et låg: brændslet og varmen er der stadig, men ilten er væk.

Historikere sorterer årsagerne til en krig på samme måde. Nogle årsager er brændsel, som har ligget og samlet sig i årevis. Andre er ilten: forhold, der gjorde det muligt for konflikten at vokse i stedet for at blive stoppet. Og så er der gnisten, den begivenhed, der fik det hele til at bryde ud på en bestemt dag. Spørg ved hver årsag i afsnittet om årsagerne: er den brændsel, ilt eller gnist? Så har du allerede skelnet mellem forskellige typer af forklaringer, og det er et af de faglige mål i historie A på stx.

Hvornår startede og sluttede anden verdenskrig?

Det korte svar er 1. september 1939 til 2. september 1945, altså seks år og én dag. Men skriv i en opgave, hvilken krig du mener, for der findes flere rigtige svar.

Starten. I den tidlige morgen 1. september 1939 angreb Tyskland Polen. Storbritannien og Frankrig havde lovet at forsvare Polens grænser og erklærede Tyskland krig 3. september. Sovjetunionen gik ind i det østlige Polen 17. september efter en hemmelig aftale med Tyskland. I Asien havde Japan og Kina været i krig siden 7. juli 1937, og derfor dateres krigen i nogle opslagsværker, fx Lex, til 1937-1945. Krigen blev til én sammenhængende verdenskrig i 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og Japan angreb USA.

Slutningen i Europa. Hitler tog sit eget liv i Berlin 30. april 1945. Tyskland underskrev sin betingelsesløse kapitulation i Reims 7. maj, og den trådte i kraft 8. maj kl. 23.01. Samme nat blev en næsten ens kapitulation underskrevet i Berlin. I Moskva var klokken da over midnat, og derfor fejrer Rusland sejren 9. maj, mens resten af Europa fejrer 8. maj.

Slutningen i Danmark. De tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark overgav sig 4. maj kl. 18.30 til den britiske feltmarskal Montgomery på Lüneburger Heide. Kl. 20.36 kom meddelelsen i BBC’s danske udsendelse, og kapitulationen trådte i kraft 5. maj kl. 8.00. Bornholm fulgte ikke med: den tyske kommandant ville ikke overgive sig til Sovjetunionen, sovjetiske fly bombede Rønne og Nexø 7. og 8. maj, og sovjetiske tropper gik i land 9. maj. De blev på øen til 5. april 1946.

Slutningen i Asien. USA kastede atombomber over Hiroshima 6. august og Nagasaki 9. august 1945, og Sovjetunionen erklærede Japan krig 8. august. Japan accepterede at overgive sig 14. august, kejser Hirohito meddelte det over radioen 15. august, og 2. september 1945 underskrev Japan kapitulationen om bord på det amerikanske slagskib USS Missouri i Tokyobugten. Det er den formelle afslutning på anden verdenskrig.

Årsagerne

Hvorfor brød anden verdenskrig ud?

Ingen enkelt årsag forklarer krigen. Brug brandtrekanten: her er brændslet, ilten og gnisten.

Versaillestraktaten (1919). Efter første verdenskrig måtte Tyskland afstå 13 procent af sit område, blandt andet Alsace-Lorraine til Frankrig og Nordslesvig til Danmark efter en folkeafstemning. Hæren måtte højst have 100.000 mand, værnepligt og angrebsvåben blev forbudt, Rhinlandet skulle være uden tyske soldater, og ifølge traktaten bar Tyskland skylden for krigen og skulle betale krigsskadeerstatninger. Mange tyskere kaldte den et diktat, og den bitterhed blev brændsel for de partier, der lovede at rive den i stykker.

Krisen fra 1929. Børskrakket i New York i oktober 1929 blev til en verdenskrise. I 1932-1933 var næsten seks millioner tyskere arbejdsløse, cirka 30 procent. Nazistpartiet NSDAP voksede fra 18,3 procent af stemmerne i september 1930 til 37,3 procent i juli 1932 og blev det største parti. 30. januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i en koalitionsregering.

Nazismens mål. Hitler ville ikke bare ophæve Versaillestraktaten. Han ville skabe et Stortyskland, erobre livsrum (Lebensraum) i Østeuropa og knuse det, han kaldte den jødiske bolsjevisme. Det er brændsel af en anden slags: en ideologi, der gjorde krig til et mål og ikke bare til et middel.

Ilten: appeasement og et svagt verdenssamfund. Tyskland genindførte værnepligten i 1935, sendte soldater ind i Rhinlandet 7. marts 1936 og indlemmede Østrig 12. marts 1938 uden at møde modstand. Ved Münchenaftalen 29. september 1938 lod Storbritannien og Frankrig Tyskland få Sudeterlandet fra Tjekkoslovakiet. Den britiske premierminister Neville Chamberlain troede, at han kunne sikre freden ved at imødekomme Hitlers krav. Det kaldes appeasement. Da han landede i England 30. september, viste han en erklæring frem, som han og Hitler havde skrevet under, og senere samme dag talte han foran Downing Street 10 om “peace for our time”, fred i vor tid. Folkeforbundet kunne ikke standse Japans og Italiens erobringer, og USA holdt sig uden for Europas konflikter.

Gnisten. I marts 1939 besatte Tyskland resten af de tjekkiske områder, og nu gav Storbritannien og Frankrig Polen en garanti. 23. august 1939 lavede Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt, så Hitler ikke risikerede krig på to fronter. Ni dage senere angreb Tyskland Polen.

Blitzkrieg og Tysklands sejre 1939-1940

Blitzkrieg betyder lynkrig. Ordet blev udbredt af vestlige journalister under angrebet på Polen og brugt i propagandaen, men det var aldrig en officiel tysk doktrin; Hitler selv kaldte det et idiotisk ord. Det dækker over en måde at føre krig på: kampvogne og fly samles på ét sted, bryder igennem fjendens linje og kører videre bag den, så fjenden omringes, før den når at reagere. Målet var at undgå den stillestående skyttegravskrig fra første verdenskrig.

Polen blev nedkæmpet på få uger. Derefter kom en vinter uden store kampe mellem Tyskland og vestmagterne, på engelsk kaldet the Phoney War og på tysk Sitzkrieg. 9. april 1940 besatte Tyskland Danmark og Norge for at sikre indsejlingen til Østersøen og transporten af svensk jernmalm. Danmark overgav sig samme dag, Norge kæmpede til 9. juni.

10. maj 1940 angreb Tyskland Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Hovedangrebet med kampvogne gik gennem skovene i Ardennerne, hvor de allierede ikke ventede det, og dermed uden om Frankrigs befæstede grænseforsvar, Maginotlinjen. Fra 26. maj til 4. juni blev 338.226 britiske, franske og andre allierede soldater sejlet fra stranden ved Dunkerque til England. 22. juni underskrev Frankrig en våbenstilstand i Compiègne i præcis den togvogn, hvor Tyskland havde underskrevet våbenstilstanden i 1918. Nordfrankrig og hele Atlanterhavskysten blev besat, og i syd regerede et samarbejdsstyre fra Vichy.

Storbritannien stod nu alene. I luftslaget om England fra 10. juli til 31. oktober 1940 forsøgte det tyske luftvåben at vinde luftherredømmet før en invasion, men det lykkedes ikke, og invasionen blev aldrig sat i gang. I stedet bombede det tyske luftvåben fra 7. september 1940 til maj 1941 London og andre britiske byer, det, briterne kalder the Blitz.

Vendepunkt 1

Operation Barbarossa: angrebet på Sovjetunionen

22. juni 1941 angreb Tyskland og dets allierede Sovjetunionen med mellem 3,5 og 3,8 millioner soldater langs en front på omkring 2.900 kilometer. Angrebet hed Operation Barbarossa og gik frem i tre retninger: mod Leningrad i nord, mod Moskva i midten og mod Ukraine i syd. Målet var livsrum, korn og olie og at knuse den kommunistiske stat. Nazistlederne regnede med, at Sovjetunionen ville bryde sammen i løbet af få uger.

Krigen i øst var fra første dag en udslettelseskrig. Bag fronten skød Einsatzgruppen, SS’ mobile drabsenheder, jøder, kommunistiske funktionærer og andre, de udpegede som fjender. Leningrad blev omringet i september 1941 og belejret i 872 dage. Af de omkring 5,7 millioner sovjetiske soldater, der kom i tysk fangenskab, var 3,3 millioner døde ved krigens slutning, især af sult, kulde og sygdom.

Tyskerne nåede helt til Moskvas forstæder, men 6. december 1941 slog Den Røde Hær igen og drev dem tilbage. For første gang var en tysk lynkrig slået fejl. Det er derfor, angrebet kaldes et vendepunkt: Tyskland stod nu i en lang krig mod et land med langt flere soldater og langt mere råstof, og fronten i øst kom til at sluge de fleste af de tyske soldater resten af krigen.

Vendepunkt 2

Pearl Harbor: angrebet, der bragte USA ind i krigen

Pearl Harbor er en amerikansk flådebase på øen Oahu på Hawaii. Om morgenen søndag 7. december 1941 angreb 353 japanske fly i to bølger fra seks hangarskibe basen uden varsel. Fem slagskibe blev sænket eller ødelagt og yderligere tre beskadiget, og mere end 180 fly blev ødelagt, næsten alle på jorden. 2.403 amerikanere blev dræbt, heraf 68 civile, og 1.178 blev såret. De tre amerikanske hangarskibe i Stillehavet var ikke i havnen og slap.

Hvorfor angreb Japan? Japan havde ført krig mod Kina siden 1937 og manglede olie og råstoffer. Da Japan i 1941 rykkede ind i det sydlige Fransk Indokina, svarede USA, Storbritannien og Holland med en olieembargo. Japans ledere besluttede at tage oliefelterne i Sydøstasien med magt og ville først lamme den amerikanske flåde i Stillehavet. Samme døgn angreb Japan også Filippinerne, Malaya og Hongkong.

Dagen efter kaldte præsident Franklin D. Roosevelt 7. december “a date which will live in infamy” (en dato, der vil leve i skændsel), og USA erklærede Japan krig. 11. december erklærede Tyskland og Italien USA krig. Dermed kom verdens største industrimagt ind i krigen på begge fronter. Det er Pearl Harbors betydning: USA havde siden marts 1941 sendt våben og forsyninger til Storbritannien gennem låne-leje-loven, men nu kæmpede amerikanske soldater selv.

Vendepunkt 3

Slaget ved Stalingrad: vendepunktet i øst

Stalingrad (i dag Volgograd) ligger ved floden Volga i det sydlige Rusland. I sommeren 1942 rykkede Tyskland mod oliefelterne i Kaukasus og mod Stalingrad. Fra 22. august 1942 angreb den tyske 6. armé under general Friedrich Paulus byen, som tyske fly bombede til ruiner. Kampene foregik fra gade til gade og fra hus til hus, og de sovjetiske soldater holdt fast i en smal stribe langs Volga.

19. november 1942 slog Den Røde Hær til mod de rumænske styrker nord og syd for byen. Angrebet hed Operation Uranus, og 23. november var omkring 300.000 tyske og allierede soldater lukket inde i en lomme. Hitler forbød 6. armé at bryde ud. 30. januar 1943 udnævnte han Paulus til feltmarskal i håb om, at han ville tage sit liv frem for at overgive sig, men dagen efter overgav Paulus sig, og 2. februar ophørte den sidste modstand.

Omkring 90.000 overlevende blev taget til fange, og kun omkring 6.000 af dem kom hjem; de sidste i 1955. Sovjetunionen mistede omkring 1,1 millioner soldater, og i alt anslås 1,7-2 millioner mennesker at være døde, civile medregnet. Tyskland havde mistet en hel armé, og fra nu af lå initiativet i øst hos Sovjetunionen. 18. februar 1943 svarede propagandaminister Joseph Goebbels med en tale om “den totale krig”.

Stalingrad var ikke det eneste vendepunkt. Ved Midway i juni 1942 mistede Japan fire hangarskibe, ved El Alamein i Egypten i oktober-november 1942 blev de tyske og italienske styrker slået, og ved Kursk i juli 1943 mislykkedes Tysklands sidste store offensiv i øst. Skriver du om vendepunkter, så sig, hvilken front du taler om.

Vendepunkt 4

D-dag: landgangen i Normandiet 6. juni 1944

D-dag er militærsprog for den dag, en operation går i gang. I dag bruges ordet næsten altid om 6. juni 1944, da amerikanske, britiske og canadiske styrker gik i land i Normandiet i Nordfrankrig. Operationen hed Operation Overlord. Stalin havde i årevis presset på for en anden front i vest, som kunne lette presset på Sovjetunionen.

Kysten var delt i fem landgangsstrande: Utah og Omaha (USA), Gold og Sword (Storbritannien) og Juno (Canada). Ifølge den officielle britiske krigshistorie kom omkring 156.000 soldater i land den første dag, fra havet og fra luften med faldskærm og svævefly. En stor vildledning, Operation Fortitude, skulle få den tyske ledelse til at tro, at hovedangrebet ville komme ved Calais længere mod nord. De allierede havde omkring 11.000 fly mod omkring 700 tyske i Frankrig. Alligevel kostede dagen de allierede mindst 10.000 døde, sårede og savnede, heraf 4.414 bekræftet dræbte.

Efter landgangen fulgte to måneders hårde kampe i Normandiet, og 25. august 1944 blev Paris befriet. Fra nu af blev Tyskland presset fra både vest og øst. D-dag står stort i film og computerspil, men læg mærke til, hvem der fortæller. I vestlige fremstillinger er D-dag ofte vendepunktet, mens russiske fremstillinger lægger vægten på østfronten, hvor over 80 procent af alle krigens kampe ifølge historikeren Geoffrey Roberts fandt sted. Det er historiebrug, og det kan blive en problemstilling i sig selv.

Kernestof

Holocaust: folkedrabet på Europas jøder

Holocaust er den systematiske, statsorganiserede forfølgelse af Europas jøder og mordet på seks millioner af dem, som Nazityskland og dets allierede og medhjælpere stod bag fra 1933 til 1945. På hebraisk hedder det Shoah, katastrofen. Det skete ikke på én gang, men i trin, hvor hvert trin gjorde det næste muligt.

Udelukkelse. En lov fra 7. april 1933 smed jøder ud af statens tjeneste. Nürnberglovene fra 15. september 1935 sagde, at kun folk af “tysk blod” kunne være rigsborgere, så jøder mistede deres politiske rettigheder, og de forbød ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder. Natten mellem 9. og 10. november 1938, Krystalnatten, brændte synagoger, butikker blev smadret, og mellem 26.000 og 30.000 jødiske mænd blev sendt i koncentrationslejre. Navnet kommer fra glasskårene og fra nazisternes egen propaganda; mange historikere bruger i dag ordet novemberpogromerne.

Ghettoer og masseskyderier. Efter erobringen af Polen blev jøder lukket inde i ghettoer, fx i Warszawa, hvor sult og sygdom dræbte mange. Fra juni 1941 skød Einsatzgruppen langt over en million civile, især jøder i Sovjetunionen. Ved kløften Babyn Jar uden for Kyiv blev 33.771 jøder dræbt på to dage i september 1941.

Drabscentrene. 20. januar 1942 mødtes 15 ledende embedsmænd og SS-folk i en villa ved Wannsee i Berlin for at samordne det, de kaldte den endelige løsning på jødespørgsmålet. Mødelederen, Reinhard Heydrich, regnede med 11 millioner jøder i Europa. Nazisterne byggede fem drabscentre, hvor jøder blev dræbt med gas: Chełmno, Bełżec, Sobibór, Treblinka og Auschwitz-Birkenau. Omkring 2,7 millioner jøder blev myrdet dér.

Andre ofre. Nazisterne forfulgte og dræbte også romaer, mennesker med handicap (omkring 70.000 blev gasset i T4-programmets anstalter), sovjetiske krigsfanger, polske civile, homoseksuelle, Jehovas vidner og politiske modstandere. Holocaust er kernestof i historie A på stx og i historie B på hhx, og kernestoffet hedder “Holocaust og andre folkedrab”: du skal altså også kunne sammenligne med et andet folkedrab.

Nazismen og NSDAP

Nazisme er den ideologi, Hitlers parti byggede på. Den bestod af fem dele, der hang sammen: racisme med jøderne som hovedfjende, førerprincippet (én leder med al magt i stedet for demokrati), folkefællesskabet (alle “ariske” tyskere som én organisme, der skal adlyde føreren), livsrum (Lebensraum) erobret i øst og had til kommunismen og til Versaillestraktaten.

Partiet blev grundlagt i München som Deutsche Arbeiterpartei. Hitler meldte sig ind i september 1919, og i februar 1920 skiftede partiet navn til NSDAP, Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti. 8.-9. november 1923 forsøgte Hitler et kup i München, ølstuekuppet, og kom i fængsel. Bagefter skiftede partiet taktik og ville nå magten ad lovlig vej.

Ved de frie valg fik NSDAP højst 37,3 procent, i juli 1932, og ved valget i november 1932 faldt partiet til 33,1 procent. Hitler blev altså ikke valgt af et flertal; han blev udnævnt til rigskansler af præsident Hindenburg 30. januar 1933. Efter rigsdagsbranden 27. februar blev frihedsrettighederne sat ud af kraft, og ved valget 5. marts 1933, der foregik under terror mod venstrefløjen, fik NSDAP 43,9 procent. Bemyndigelsesloven 23. marts gav regeringen ret til at lave love uden Rigsdagen. I juli 1933 var NSDAP det eneste lovlige parti. Fra 30. juni til 2. juli 1934 lod Hitler ledelsen af SA og andre modstandere dræbe uden rettergang, det, der kaldes de lange knives nat, og efter Hindenburgs død i 1934 styrede Hitler som fører.

Partiet havde sine egne organisationer: SA (stormtropperne), SS (oprindelig Hitlers livvagt, siden kernen i politiet, lejrene og folkedrabet) og Hitlerjugend. Gestapo, statens hemmelige politi, hørte ikke til partiet, men blev fra 1934 ledet af SS-manden Reinhard Heydrich. Hitlerjugend var partiets ungdomsorganisation fra 1926, med Bund Deutscher Mädel for pigerne. Da Hitler kom til magten i januar 1933, havde den omkring 100.000 medlemmer og ved årets udgang over to millioner. I 1936 blev den statens ungdomsorganisation, og fra marts 1939 var alle unge fra 10 til 18 år pligtige medlemmer. I 1939 var over 82 procent af de unge med.

Kilde

Mein Kampf: hvad står der, og hvordan bruger du den?

Mein Kampf (Min kamp) er Hitlers bog i to bind. Han skrev det første i 1924 i fængslet i Landsberg, hvor han sad efter ølstuekuppet, og det udkom i 1925. Andet bind, som han blandt andet dikterede til Rudolf Hess, udkom i 1926. Første bind er en tilrettelagt selvbiografi; andet bind fortæller partiets historie og lægger den nazistiske ideologi frem: racisme og antisemitisme, had til kommunismen, kravet om livsrum i øst, førerprincippet og kampen mod Versaillestraktaten.

Indtil 1945 blev bogen solgt i over 12 millioner eksemplarer. Fra 1936 fik nygifte par i Tyskland bogen ved vielsen. Efter krigen havde delstaten Bayern ophavsretten og brugte den til at forhindre nye udgaver i Tyskland. Den udløb ved udgangen af 2015, og i 2016 udgav Institut für Zeitgeschichte i München en kritisk udgave på knap 2.000 sider med historikeres kommentarer til teksten.

Som kilde. Mein Kampf er en levning af Hitlers ideer i 1924-1926 og en beretning, han selv har tilrettelagt for at vinde tilhængere. Den kan dokumentere, at antisemitisme og ønsket om erobring i øst var en del af nazismen fra begyndelsen. Den kan ikke alene bevise, at folkedrabet var planlagt fra 1924. Historikere har diskuteret netop det: intentionalisterne lægger vægt på Hitlers mål, funktionalisterne på, hvordan et konkurrerende magtapparat og krigen radikaliserede politikken trin for trin. Brug den spænding i en vurdering.

Hiroshima og Nagasaki

6. august 1945 kl. 8.15 kastede det amerikanske bombefly Enola Gay uranbomben Little Boy over Hiroshima. 9. august kl. 11.02 faldt plutoniumbomben Fat Man over Nagasaki. Trykbølgen, varmen og ildstormene ødelagde byerne, og strålingen dræbte mange i månederne efter. Skønnene over de døde frem til udgangen af 1945 ligger på 90.000-166.000 i Hiroshima og 60.000-80.000 i Nagasaki; de fleste var civile.

Hvorfor kastede USA bomberne? De vigtigste forklaringer er tre. USA ville afslutte krigen uden en invasion af Japans hovedøer, som man frygtede ville koste et meget stort antal liv. Bomberne var også et signal til Sovjetunionen om USA’s nye magt. Og bombningen af byer var allerede blevet normal: brandbombningen af Tokyo natten til 10. marts 1945 dræbte 90.000-100.000 mennesker. Historikerne er uenige om, hvor meget hver forklaring vejer, og hvor stor en rolle Sovjetunionens krigserklæring 8. august spillede for Japans kapitulation. Det gør Hiroshima til et oplagt emne for en problemstilling, der diskuterer.

Danmark under anden verdenskrig

Danmark blev besat 9. april 1940 og overgav sig samme morgen. Regeringen blev siddende og samarbejdede med besættelsesmagten; politikken kaldes samarbejdspolitikken eller forhandlingspolitikken. Den holdt til 29. august 1943. Da krævede Tyskland blandt andet, at Danmark indførte dødsstraf. Regeringen sagde nej, indgav sin afskedsbegæring og ophørte med at fungere, og embedsmændene i ministerierne, departementscheferne, overtog den daglige ledelse.

Uden regeringen som værn ville Tyskland deportere de omkring 8.000 danske jøder natten til 2. oktober 1943. Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best lækkede selv tidspunktet gennem sin medarbejder Georg Ferdinand Duckwitz, så de fleste nåede at gemme sig. På lidt over tre uger blev mere end 7.000 jøder og knap 700 af deres ikke-jødiske slægtninge sejlet over Øresund til Sverige. 481 blev fanget og sendt til Theresienstadt, og 52 af dem døde. Danmark blev befriet 5. maj 1945, og Bornholm først 9. maj.

Besættelsen er et stort emne for sig og et oplagt emne til dansk-historieopgaven (DHO). Spørg altid, hvad samarbejdspolitikken beskyttede, og hvad den kostede: det er sådan, du får en vurdering ind. Modstandskampen kan du gå tæt på med Flammen og Citronen, to modstandsfolk i Holger Danske, og filmen om dem fra 2008.

Nürnbergprocessen

Den internationale militærdomstol i Nürnberg blev sat 20. november 1945 af USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. 24 ledende nazister blev anklaget på fire punkter: sammensværgelse, forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. 22 blev stillet for retten. Dommen faldt 1. oktober 1946: 19 blev dømt og 3 frifundet, og 12 fik dødsdom, heriblandt Hermann Göring og Martin Bormann; Bormann blev dømt uden at være til stede. 16. oktober 1946 blev ti af de dødsdømte hængt; Göring havde taget sit liv aftenen før. Hitler, Himmler og Goebbels havde taget deres liv i 1945.

Det nye ved Nürnberg var, at enkeltpersoner, også statsledere og officerer, kunne dømmes ved en international domstol, og at “jeg fulgte ordrer” ikke frikendte nogen. Processen blev grundlaget for senere krigsforbryderdomstole.

Hvad efterlod krigen sig?

Menneskeliv. Mindst 55 millioner døde, måske op mod 70 millioner. Sovjetunionen mistede mindst 27 millioner, Kina mindst 10 millioner, Polen 6 millioner, Tyskland 5,3 millioner og Japan 1,8 millioner. Frankrig mistede 0,8 millioner, mens Storbritannien og USA mistede knap 0,4 millioner hver. Målt i forhold til befolkningen ramte krigen Hviderusland (25 procent) og Polen (20 procent) hårdest. Omkring 20 millioner mennesker blev tvangsflyttet, og knap 13 millioner tyskere flygtede eller blev fordrevet fra Østeuropa.

Ny verdensorden. FN blev grundlagt i San Francisco og trådte i kraft 24. oktober 1945 med 51 medlemslande, Danmark iblandt. 9. december 1948 vedtog FN konventionen mod folkedrab og 10. december 1948 Verdenserklæringen om menneskerettighederne. Europa var ikke længere verdens centrum: USA og Sovjetunionen blev supermagter. Allerede på Bretton Woods-konferencen i juli 1944 havde de allierede besluttet at stifte Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

Tyskland og den kolde krig. På Potsdamkonferencen i juli-august 1945 bekræftede sejrherrerne, at Tyskland skulle deles i fire besættelseszoner og afnazificeres og afmilitariseres. Samarbejdet mellem sejrherrerne gik i stykker, og i 1949 blev Tyskland delt i Vesttyskland og Østtyskland. Marshallplanen, som blev lagt frem i juni 1947, gav Vesteuropa amerikansk hjælp til genopbygningen, og i april 1949 grundlagde USA, Canada og ti europæiske lande, Danmark iblandt, NATO. Den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen prægede de næste 40 år, og de europæiske kolonimagter, svækket af krigen, mistede deres kolonier i årtierne efter.

Se forskellen

Rigtigt og forkert

Øv dig

Prøv selv: tre opgaver med mindre hjælp

Tre opgaver, hvor hjælpen bliver mindre for hver gang. Skriv dit svar, før du åbner forslaget. Kan du den sidste uden hjælp, kan du bruge stoffet selvstændigt til prøven.

1. Med fuld hjælp: sortér årsagerne i brandtrekanten

Placér de seks årsager som brændsel, ilt eller gnist: Versaillestraktaten, krisen fra 1929, nazismens mål om livsrum, Münchenaftalen, Hitler-Stalin-pagten og angrebet på Polen. Brug skabelonen: “[Årsagen] er [brændsel/ilt/gnist], fordi den [samlede sig over tid/lod konflikten vokse/udløste krigen].”

2. Med lidt hjælp: hvorfor kaldes Stalingrad et vendepunkt?

Skriv tre sætninger, der forklarer det. Brug mindst to tal fra afsnittet om Stalingrad. Hjælp: hvad mistede Tyskland, og hvem havde initiativet bagefter?

3. Uden hjælp: tre problemstillinger om Hiroshima

Du trækker et materialesæt med tre bilag: præsident Trumans pressemeddelelse 6. august 1945, en overlevendes beretning og et kort over Hiroshima efter bomben. Formulér tre problemstillinger: én, der redegør, én, der analyserer, og én, der diskuterer.

Til opgaven

Sådan bruger du anden verdenskrig i en opgave

Opgaver om anden verdenskrig i biblioteket

Opgavebiblioteket har over 40 elevopgaver om anden verdenskrig, Holocaust, nazismen og besættelsen. Skriv “verdenskrig”, “Holocaust” eller “besættelsen” i søgefeltet i opgavebiblioteket, så finder du blandt andet opgaverne herunder. Læs dem for opbygningen, ikke for at låne formuleringer.