Alkoholer: kendetegn, navngivning og eksempler

Del 1 af 6

1. Den funktionelle gruppe: hydroxyl (OH)

En alkohol kendes på, at den har en OH-gruppe siddende på et kulstofatom. OH kaldes en hydroxylgruppe, og det er den, der gør et stof til en alkohol. Oxygenatomet trækker hårdt i elektronerne, så gruppen bliver polær, altså har en lidt negativ og en lidt positiv ende. Det er hele forklaringen på, hvorfor alkoholer opfører sig, som de gør.

Sådan kan du skrive det: “En alkohol er et stof med en OH-gruppe, og den gruppe hedder en hydroxylgruppe.”

Del 2 af 6

2. Navngivning: endelsen -ol

Navnet bygges af to dele. Først kulstofkæden: ét kulstof giver meth, to giver eth, tre giver prop, fire giver but. Så sætter man endelsen -ol på, fordi der er en OH-gruppe. Sidder OH ikke yderst i kæden, skriver man et tal foran, der fortæller, hvilket kulstofatom den sidder på, for eksempel propan-2-ol.

Sådan kan du skrive det: “Endelsen -ol viser, at stoffet er en alkohol, så methanol og ethanol er begge alkoholer.”

Del 3 af 6

3. Brintbindinger og kogepunkt

OH-gruppen kan lave brintbindinger, en ekstra stærk tiltrækning mellem molekylerne. Derfor skal der mere energi til at rive molekylerne fra hinanden, og kogepunktet bliver højt. Ethanol koger ved 78,4 °C, mens ethan, der ligner ethanol men mangler OH, koger ved minus 89 °C. Forskellen skyldes brintbindingerne alene.

Sådan kan du skrive det: “Alkoholer har høje kogepunkter, fordi OH-grupperne binder molekylerne sammen med brintbindinger.”

Del 4 af 6

4. Opløselighed i vand

Vand er selv fuldt af OH-grupper, og derfor kan små alkoholer blande sig med vand i alle forhold. Methanol og ethanol er fuldt blandbare med vand. Jo længere kulstofkæden bliver, jo dårligere blander alkoholen sig, fordi den lange kæde skyr vand. En stor alkohol opfører sig derfor mere som olie end som sprit.

Sådan kan du skrive det: “Små alkoholer blander sig med vand, fordi både vand og alkohol har OH-grupper.”

Del 5 af 6

5. Reaktioner: den brænder og kan oxideres

Alkoholer brænder. Ethanol er selve brændstoffet i sprit og bioethanol, og ved forbrænding bliver det til carbondioxid og vand. Alkoholer kan også oxideres et trin ad gangen, men her skal man skelne. Kun en primær alkohol, hvor OH sidder yderst i kæden som i methanol og ethanol, bliver først til et aldehyd og videre til en carboxylsyre. En sekundær alkohol, hvor OH sidder inde i kæden, bliver derimod til en keton, og en tertiær alkohol oxideres normalt slet ikke. Netop den primære vej er det, der langsomt gør vin til eddike, når ethanol bliver til ethanal og videre til ethansyre.

Sådan kan du skrive det: “Ethanol brænder, og derfor bruges det som brændstof i sprit og bioethanol.”

Del 6 af 6

6. Hvor alkoholer findes

Ethanol dannes, når gær omdanner sukker, og det er alkoholen i øl, vin og spiritus. Methanol findes i sprinklervæske og som industrikemikalie, og det er giftigt at drikke. Glycerol sidder i alt fedt og olie og bruges i cremer og tandpasta. Alkoholer er altså langtfra kun det, man drikker.

Sådan kan du skrive det: “Ethanol er alkoholen i øl og vin, mens methanol og glycerol er helt andre alkoholer med andre formål.”

Fælder

Det, der oftest koster point