Alkyner: kendetegn, navngivning og eksempler

Alkyner er kulbrinter med en tripelbinding mellem to carbonatomer, og de kendes på endelsen -yn i navnet. De er umættede, meget reaktive og har den generelle formel CnH2n-2. Den simpleste er ethyn (acetylen), gassen man svejser med.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

C≡C

funktionel gruppe

-yn

endelse i navnet

CnH2n-2

generel formel

Kort fortalt

Hvad er en alkyn?

En alkyn er et kulbrinte, altså et molekyle af kun carbon og hydrogen, hvor der et sted i molekylet sidder en tripelbinding: tre bindinger mellem to carbonatomer, skrevet C≡C. Netop den tripelbinding er alkynernes funktionelle gruppe, det kendetegn hele stofklassen er bygget op om.

Fordi der sidder en tripelbinding, mangler molekylet hydrogen i forhold til en alkan, og derfor kalder man alkyner umættede. Alle alkyner med én tripelbinding følger den generelle formel CnH2n-2, hvor n er antallet af carbonatomer.

Huskeregel: alkAn, alkEn, alkYn. De tre navne ligner hinanden, og forskellen sidder i bindingen mellem to carbonatomer. En alkan har kun enkeltbindinger, en alken har en dobbeltbinding, og en alkyn har en tripelbinding. Går du fra a til e til y i navnet, får du én binding mere hver gang.

Del 1 af 6

1. Funktionel gruppe: tripelbindingen

Det, der gør en alkyn til en alkyn, er tripelbindingen mellem to carbonatomer, C≡C. Der sidder altså tre bindinger samme sted, hvor en alken kun har to og en alkan én. Tripelbindingen er stofklassens funktionelle gruppe, og den er grunden til, at alle alkyner opfører sig nogenlunde ens. Resten af molekylet kan være en lang kæde af CH2-grupper, men det er tripelbindingen, læreren spørger efter.

Sådan kan du skrive det: “En alkyn er et kulbrinte med en tripelbinding mellem to carbonatomer.”

Del 2 af 6

2. Navngivning og endelsen -yn

En alkyn får altid endelsen -yn i sit navn, ligesom en alken ender på -en og en alkan på -an. Man tæller den længste carbonkæde, der indeholder tripelbindingen, og bruger det tal som stamme: to carbonatomer giver ethyn, tre giver propyn, fire giver butyn. Sidder tripelbindingen ikke yderst, sætter man et nummer foran, der fortæller, ved hvilket carbonatom den begynder, for eksempel 2-butyn. Man tæller fra den ende, der giver tripelbindingen det laveste nummer.

Sådan kan du skrive det: “Jeg kan kende en alkyn på endelsen -yn i navnet.”

Del 3 af 6

3. Umættet og den generelle formel

Alkyner er umættede, fordi tripelbindingen betyder, at molekylet har plads til mere hydrogen, end det har. En mættet alkan med samme antal carbon har fire hydrogen mere. Den generelle formel for en alkyn med én tripelbinding er CnH2n-2. Har du for eksempel fem carbon (n er 5), bliver formlen C5H8.

Sådan kan du skrive det: “Alkyner er umættede, og den generelle formel er C n H 2n minus 2.”

Del 4 af 6

4. Fysiske egenskaber

Alkyner er upolære molekyler, og derfor kan de ikke opløses i vand, men godt i andre upolære væsker. De mindste alkyner er luftformige ved almindelig temperatur, altså gasser, mens større molekyler bliver væsker. Kogepunktet stiger, jo længere kæden er, fordi der er flere tiltrækninger mellem molekylerne at overvinde. Ethyn og propyn er begge gasser, du ikke kan se.

Sådan kan du skrive det: “De mindste alkyner er gasser, og ingen af dem kan opløses i vand.”

Del 5 af 6

5. Reaktioner: meget reaktive

Alkyner er mere reaktive end både alkaner og alkener, og det skyldes tripelbindingen. To af de tre bindinger kan forholdsvis let brydes op, så andre atomer kan sætte sig på. Den slags reaktion, hvor noget lægger sig til molekylet ved en dobbelt- eller tripelbinding, kaldes en additionsreaktion. Alkyner brænder også villigt og udvikler meget varme, når de reagerer med ilt.

Sådan kan du skrive det: “Alkyner er meget reaktive, fordi tripelbindingen let kan brydes op.”

Del 6 af 6

6. Forekomst og anvendelse

Den vigtigste alkyn i hverdagen er ethyn, som de fleste kender under navnet acetylen. Den bruges til gassvejsning, fordi flammen af acetylen og ilt bliver meget varm, varm nok til at smelte metal. Acetylen er også et vigtigt råstof i kemisk industri, hvor det bygges om til plast. Alkyner er ikke almindelige i naturen på samme måde som alkaner fra olie, men fremstilles industrielt.

Sådan kan du skrive det: “Ethyn er en alkyn, man bruger til at svejse med, fordi den brænder meget varmt.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Ethyn er den simpleste alkyn og den, du helt sikkert skal kunne. Den har formlen C2H2, altså to carbonatomer og to hydrogenatomer, og hele molekylet er bygget op om én tripelbinding: H-C≡C-H. De fleste kender den under det gamle navn acetylen.

Ethyn er en farveløs gas. Ved almindeligt tryk har den ikke noget rigtigt kogepunkt, for den går direkte fra fast stof til gas (sublimerer) ved omkring -84 °C. Den bruges til at svejse med: blandes ethyn med ilt, bliver flammen så varm, at man kan smelte og skære i jern og stål.

Propyn er det næste trin i rækken, med tre carbonatomer og formlen C3H4 (skrevet ud: CH3-C≡CH). Den er også en farveløs gas og har et kogepunkt på -23,2 °C. Sammenligner du ethyn og propyn, ser du mønstret: én carbon mere i kæden, og kogepunktet er højere, fordi molekylerne tiltrækker hinanden mere.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

At forveksle alken og alkyn, fordi navnene ligner hinanden

At forveksle alken og alkyn, fordi navnene ligner hinanden. Husk endelsen: -en er dobbeltbinding, -yn er tripelbinding. Y’et i yn kan minde dig om de tre streger i tripelbindingen.

At skrive den generelle formel som CnH2n

At skrive den generelle formel som CnH2n. Det er alkenernes formel, ikke alkynernes. Alkyner har to hydrogen færre end alkener med samme antal carbon, fordi den tredje binding i tripelbindingen optager en plads, hvor der ellers kunne sidde et hydrogenatom. Formlen er CnH2n-2. Tjek den altid på ethyn: n er 2, så 2n-2 giver 2 hydrogen, og C2H2 passer.

At tælle carbonkæden fra den forkerte ende

At tælle carbonkæden fra den forkerte ende, så tripelbindingen får et for højt nummer. Tæl altid fra den ende, der giver tripelbindingen det laveste nummer. Hedder det 1-butyn frem for 3-butyn, er du talt fra den rigtige side.

At sige, at ethyn har et helt almindeligt kogepunkt

At sige, at ethyn har et helt almindeligt kogepunkt. Ethyn (acetylen) sublimerer ved ca. -84 °C, altså går direkte fra fast til gas ved normalt tryk. Sig hellere sublimerer end koger, hvis læreren spørger til netop ethyn.

At tro, at alkyner kan blandes med vand

At tro, at alkyner kan blandes med vand. Alkyner er upolære, og vand er polært. De to blander sig ikke. Alkyner opløses kun i andre upolære væsker.

Spørgsmål og svar

Det handler om bindingen mellem to carbonatomer. En alkan har kun enkeltbindinger, en alken har mindst én dobbeltbinding, og en alkyn har mindst én tripelbinding. Endelserne -an, -en og -yn afslører hvilken.

Tripelbindingen mellem to carbonatomer, C≡C. Det er det kendetegn, hele stofklassen er defineret ud fra.

Ethyn med formlen C2H2, bedre kendt som acetylen. Den er en farveløs gas og bruges til svejsning.

CnH2n-2 for en alkyn med én tripelbinding, hvor n er antallet af carbonatomer. For ethyn med n lig 2 giver det C2H2.

Fordi tripelbindingen indeholder tre bindinger, hvoraf to forholdsvis let kan brydes op. Så kan andre atomer lægge sig til molekylet i en additionsreaktion.

Nej. Alkyner er upolære, og vand er polært, så de to blander sig ikke. Alkyner opløses kun i upolære væsker.

Find den længste carbonkæde med tripelbindingen, brug stammen for antallet af carbon og sæt endelsen -yn på. Sidder tripelbindingen ikke yderst, sæt da et nummer foran, tælt fra den ende der giver det laveste tal, for eksempel 2-butyn.

Hænger sammen med

Se også

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

lex.dk/ethyn (Den Store Danske)
lex.dk/acetylen (Den Store Danske)
Systime, Isis Kemi C (iBog), afsnit om carbonhydrider
en.wikipedia.org/wiki/Propyne (kogepunkt -23,2 °C, formel C3H4)
Læreplan for kemi, gymnasiale uddannelser

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket