Alkener: kendetegn, navngivning og eksempler

Del 1 af 7

1. Funktionel gruppe: dobbeltbindingen C=C

Det, der gør en alken til en alken, er en dobbeltbinding mellem to carbonatomer, skrevet C=C. En dobbeltbinding betyder, at de to carbonatomer deler to elektronpar i stedet for ét, som de gør i en alkan. Derfor kalder vi alkener umættede, for der er plads til at binde flere atomer på. Dobbeltbindingen er også det sted, hvor næsten alle alkenens reaktioner foregår.

Sådan kan du skrive det: “En alken kender jeg på dobbeltbindingen C=C mellem to carbonatomer.”

Del 2 af 7

2. Navngivning: endelsen -en

En alken får samme stamme som alkanen med samme antal carbonatomer, men endelsen skifter fra -an til -en. To carbonatomer giver ethen, tre giver propen, og fire giver buten. Fra fire carbonatomer og opefter skriver man et tal, der fortæller, hvor dobbeltbindingen sidder, for eksempel but-1-en. Tallet tælles fra den ende af kæden, der giver det laveste tal.

Sådan kan du skrive det: “Navnet ender på -en, så alkanen ethan bliver til alkenen ethen, når der kommer en dobbeltbinding.”

Del 3 af 7

3. Generel formel: CnH2n

En alken med én dobbeltbinding følger formlen CnH2n, hvor n er antallet af carbonatomer. Ethen har to carbonatomer og bliver derfor C2H4, og propen har tre og bliver C3H6. En alken har altså to brintatomer færre end alkanen med samme antal carbon, netop fordi dobbeltbindingen optager to bindingspladser. Kan du tælle carbon, kan du regne resten af formlen ud.

Sådan kan du skrive det: “En alken har formlen CnH2n, så to carbonatomer giver C2H4.”

Del 4 af 7

4. Fysiske egenskaber

Alkener er upolære stoffer, og derfor opløses de ikke i vand, men blander sig fint med fedt og olie. De mindste alkener som ethen og propen er gasser ved stuetemperatur, mens kogepunktet stiger, jo flere carbonatomer molekylet har. De har lavere massefylde end vand og flyder derfor ovenpå. Der er kun svage tiltrækningskræfter mellem molekylerne, og det er grunden til de lave kogepunkter.

Sådan kan du skrive det: “De mindste alkener er gasser, de opløses ikke i vand, og de flyder ovenpå.”

Del 5 af 7

5. Reaktioner: addition

Dobbeltbindingen gør alkener reaktive, og deres vigtigste reaktion er addition. Ved en additionsreaktion åbner den ene af de to bindinger sig, og to nye atomer lægger sig på hver sit carbonatom, så dobbeltbindingen bliver til en enkeltbinding. Lægger man brint på med en katalysator, bliver alkenen til en alkan, og det kaldes hydrogenering. Man kan også lægge vand eller brom på dobbeltbindingen.

Sådan kan du skrive det: “Alkener reagerer ved addition: dobbeltbindingen åbner sig, og to nye atomer sætter sig på.”

Del 6 af 7

6. Påvisning: bromvand affarves

Man kan påvise en dobbeltbinding med et enkelt forsøg. Bromvand er orange eller gulbrunt, og når man ryster det sammen med en alken, forsvinder farven, og væsken bliver klar. Det sker, fordi bromatomerne lægger sig på dobbeltbindingen i en additionsreaktion og dermed forbruges. En alkan uden dobbeltbinding kan derimod ikke affarve bromvand på den måde, og det er netop, hvad testen udnytter.

Sådan kan du skrive det: “Hælder jeg en alken i orange bromvand, bliver det klart, og så ved jeg, der er en dobbeltbinding.”

Del 7 af 7

7. Forekomst og brug

Alkener findes både i naturen og i industrien. Ethen er et plantehormon, som frugt selv afgiver, og gassen modner frugten. Industrielt fremstilles alkener ved at spalte råolie i en proces, der kaldes cracking. Ethen og propen er råstoffer til nogle af verdens mest brugte plasttyper, polyethylen og polypropylen, hvor tusindvis af små molekyler bindes sammen til lange kæder.

Sådan kan du skrive det: “Ethen er et plantehormon, der modner frugt, og samtidig råstof til plastik.”

Fælder

Det, der oftest koster point