Et eksempel fra HF 1. år
HF Matematik C Maj 2009
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 1. år, Matematik C, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Studiekompasset.dk Eksamensopgave 2009 Matematik C - HF
Opgave 1 a
Jvf. formel 9 ved vi at forholdet imellem to tilsvarende sider i ensvinklede trekanter er en konstant. Vi har derfor:
|A_{1} 𝐶_{1} | 6, 011, 7 6, 5
=
⇕
|A_{1} 𝐶_{1} | =11, 7 · 6, 0
6, 5
= 10, 8
Altså har vi fundet at længden af siden A_{1} 𝐶_{1} er 10,8.2 a
Vi ved, jvf. formel 31, at hældningen af grafen, 𝑎, for en lineær sammenhængen kan findes således
𝑎 = = = 769, 4
𝑦_{2} − 𝑦_{1} 19577 − 13422
𝑥_{2} − 𝑥_{1} 8 − 0Jvf. formel 32 kan vi finde 𝑏 således:
𝑏 = 13422 − 769, 4 · 0 = 13422
At vi finder y-koordinaten for det første punkt er ingen overraskelse da vi jo ved at 𝑏 angiver skæringen med y-aksen.
b
Vi ved at 𝑎 er hældningen af grafen, og dermede redegører tallet for stigningen i antal anmeldete voldsforbrydelser på år.
𝑏 er som sagt skæringen med y-aksen og dermed redegører denne for antallet af anmeldte voldsforbrydelser i begyndelsesåret (1998).
c
Vi skal bestemme den tid, 𝑥, hvor til antal anmeldte voldsforbrydelser er oversteget 25000.
Med andre ord skal vi løse ligningen 𝑓(𝑥) = 25000 med hensyn til 𝑥, hvor 𝑓 (𝑥) er vores
lineære forskrift der lyder:
𝑓(𝑥) = 769, 4 · 𝑥 + 13422
Vi isolerer x i denne forskrift:
1
Side 2
Studiekompasset.dk Eksamensopgave 2009 Matematik C - HF
𝑓(𝑥) = 769, 4 · 𝑥 + 13422
⇕
𝑓 − 13422 = 769, 4 · 𝑥
⇕
𝑥 =
𝑓 − 13422
769, 4
𝑥 = = 15, 0
25000 − 13422
769, 4
Altså vil antallet af anmeldte voldsforbrydelser være oversteget 25.000 efter 15,0 år, afrun-det til én decimal.
3
Jvf. formel 42 ved vi at halveringskonstanten (også kaldt halveringstiden) er det antal x’er det tager at halvere antallet af y’er. Vi finder to punkter på grafen hvor i mellem
y-værdien er halveret; P_{1} (3; 7) og P_{2} (6, 5; 3, 5). Vi finder nu halveringstiden.T_{1/2} = 6, 5 − 3 = 3, 5Altså er halveringstiden for den eksponentielt aftagende funktion der er afbildet 3,5.
4 a
Vi ser at der er tale om to retvinklede trekanter. Af denne grund kan vi finde længden af BH jvf. formel 13
sin 67^{◦} =|BH|
38
⇕
|BH| = sin 67^{◦} · 38≈ 35
Vi ved at arealet af en trekant er givet ved:
A = · sin A · 𝑏 · 𝑐
1
2
Vi indsætter nu vores kendte størrelser og finder arealet er hver af de retvinklede trekanter.
A_{𝑟𝑒t} = sin 67^{◦} · 35 · 38 ≈ 6121
2
Vi kan nu finde arealet af hele Ishavskatedralens facade, idet det er det dobbelte af arealet af en af de retvinklede trekanter.
2
Side 3
Studiekompasset.dk Eksamensopgave 2009 Matematik C - HF
A_{𝐼𝑠ℎ𝑎𝑣𝑠𝑘𝑎t𝑒𝑑𝑟𝑎𝑙} = 2 · 612 = 1224
Altså er arealet af Ishavskatedralens facade 1224m^{2}.5 a
Vi ser at der er tale om en model der vokser med den samme procentsats årligt. Dette genkender vi som en eksponentielt voksende funktion der har forskriften:
𝑓(𝑥) = 𝑏 · (1 + 𝑟)^{𝑥}hvor 𝑟 er den procentvise stigning pr. termin og 𝑏 er startværdien. Vi får da følgende forskrift:
𝑓(𝑥) = 5389 · (1 + 0, 124)^{𝑥}b
Vi bestemmer nu 𝑓(2006 − 1988) = 𝑓 (18).
𝑓(18) = 5389 · (1 + 0, 124)^{18} = 44187Altså et meget højere tal end det virkelige antal medlemmer i 2006. Dette viser os at selvom modellen ’holder vand’ i årene er det ikke sikkert at modellens bud på udviklingen fortsætter fremover. Der kan være mange faktorer der kan ændre dette - det er dog noget der falder uden for opgavens rammer at redegøre for.
6
Vi udregner frekvenserne for alle observationerne, som forholdet mellem antal observa-tioner og det samlede antal observationer. Vi finder da følgende frekvenser:
Alder Antal Frekvens / %
,4%
8,9%
9 25,5%
7 46,0%
99 18,3%
Ialt 0,0%
Ud fra denne tabel kan vi tegne et histogram. Da vi har lige lange intervaller lader vi frekvensen løbe langs y-aksen
3
Side 4
Studiekompasset.dk Eksamensopgave 2009 Matematik C - HF
Havde intervallængderne ikke være ens, kunne vi have lavet et histogram hvor frekvensen var afbildet ved arealet af søjlerne.
b
For at bestemme procentdelen af kvindelige diabetikere der er over 46, trækker vi en streg fra 46 år til den rammer sumkurven. Dernæst aflæser vi dette punkt. Se figur nedenfor:
Vi ser altså at der er 18% er de kvindelige diabetikere der er under 46. Dette lader os
tilbage med at procentdelen af kvindelige diabetikere der er over 46 år, 𝑥_{46} gamle er:𝑥_{46} = 100% − 18% = 82%4
Side 5
Studiekompasset.dk Eksamensopgave 2009 Matematik C - HF
7 a
Vi indsætter de kendte størrelser og finder:
vægt = = 436, 4
180^{2} · 16011880
Altså vejer hesten i følge modellen 436,4 kg afrundet til en decimal.
b
Vi kalder gjordmålet, 𝑔, vægten 𝑣 og kropslængden, 𝑘 og isolerer gjordmålet.
𝑣(𝑘, 𝑔) =
𝑔^{2} · 𝑘11880
⇕
11880𝑣 = 𝑔^{2} · 𝑘⇕
𝑔^{2} =11880𝑣 𝑘
⇕
𝑔 =
√
11880𝑣 𝑘
Vi kan nu indsætte vores kendte størrelser:
𝑔 = = 166, 5
√ 11880 · 350
150
Altså er fortæller modellen os at gjordmålet på en hest der har en kropslængde på 150 cm og vejer 350 kg, er 166,5 cm, afrundet til én decimal.
8 a
Vi indsætter 𝑥 = 27, 6 og bestemmer vægten af den omtalte diamant.
𝑦 = 0, 0033 · 27, 6^{3,06} = 84, 7Ifølge modellen af vægten af diamanten 84,7 karat, afrundet til en decimal.
b
Jvf. formel 48 finder vi ændringen af diamantens vægt:
𝑟_{𝑦} + 1 = (1 + 0, 2)^{3,06} = 1, 74Altså er den store diamant 74% tungere end den lille diamant.
Alle formlerne henviser til Matematisk formelsamling STX/HF C fra 2007
5
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.