Et eksempel fra HHX 3. år

HHX Matematik A 2013 16. december - Delprøven uden hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Matematik A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Matematik A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2013

1

HHX Matematik A

16. december 2013

Delprøven uden hjælpemidler hhx133-MAT-A-

Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning.

Opgave 1 a)

Grafen for en mulig funktion tegnes på bilag 1:

Side 2

Matematik A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2013

2

Opgave 2 a)

Funktionen differentieres:

𝑓^{′} ( 𝑥) = 2 · 3𝑥^{2} − 2 · 𝑥 (𝐼)
= 6𝑥^{2} − 2𝑥
                               𝑑𝑦
Vi indsætter i differentialligningen, at = 𝑓′(𝑥), samt at 𝑦 = 𝑓(𝑥):
                               𝑑𝑥
6𝑥^{2} − 2𝑥+ 2 · ( 2𝑥^{3} − 𝑥^{2}) = 4𝑥^{3} + 4𝑥^{2} − 2𝑥

⇕

6𝑥^{2} − 2𝑥 + 4𝑥^{3} − 2𝑥^{2} =4𝑥^{3} + 4𝑥^{2} − 2𝑥

⇕

4𝑥^{3} + 4𝑥^{2} − 2𝑥 = 4𝑥^{3} + 4𝑥^{2} − 2𝑥

Da ovenstående er et sandt udsagn (der står det samme på begge sider af lighedstegnet), er 𝑓 en løsning til den angivne differentialligning.

(𝐼):

( 𝑘· 𝑓 ( 𝑥))^{′} = 𝑘· 𝑓^{′} ( 𝑥)
( 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) ± 𝑔^{′} ( 𝑥)

Funktion Afledt funktion

𝑥^{𝑎} 𝑎· 𝑥
𝑎−1

𝑘 0 𝑥 1

Opgave 3 a)

Skæringspunkternes førstekoordinater bestemmes ved at løse:

𝑝 ( 𝑥) = 𝑞(𝑥)

⇕

Side 3

Matematik A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2013

3

2𝑥^{2} − 𝑥+ 3 = 3𝑥 + 9

⇕

2𝑥^{2} − 𝑥+ 3 − 3𝑥− 9 = 0

⇕

2𝑥^{2} − 4𝑥 − 6 = 0
Ovenstående er en andengradsligning på formen 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐 = 0
𝑥 =
−𝑏 ± √𝑏^{2} − 4𝑎𝑐

2𝑎

⇕

𝑥 =
−(−4) ± √ ( −4)^{2} − 4 · 2 · (−6)
2 · 2
=
4 ± √ 16 + 48

4

=
4 ± √ 64

4

=
4 ± 8

4

Der er således to løsninger:

𝑥_{1} =
4 − 8

4

= −1

Og

𝑥_{2} =
4 + 8

4

= 3

Vi bestemmer nu andenkoordinaterne for de to skæringspunkter vha. 𝑞:

𝑞 ( −1) = 3 · ( −1) + 9
= −3 + 9
= 6
𝑞 ( 3) = 3 · 3 + 9
= 9 + 9
= 18

Koordinatsættene til de to skæringspunkter kan nu opskrives:

𝑆_{1} ( −1,6) og 𝑆_{2} (3,18)

Side 4

Matematik A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2013

4

Opgave 4 a)

Funktionen integreres, hvorved der findes en grundform for alle stamfunktioner til funktionen:

𝐹 ( 𝑥) = ∫3𝑥^{5} − 6𝑥^{2} + 𝑑𝑥

1

2

= 3 · 𝑥^{6} − 6 · 𝑥^{3} + 𝑥+ 𝑘 (𝐼)

1 1 1

6 3 2

= 𝑥^{6} − 2𝑥^{3} + 𝑥+ 𝑘

1 1

2 2

Vi ved samtidig, at 𝐹 ( 1) = 3. Det vil sige:
3 = · 1^{6} − 2 · 1^{3} + · 1 + 𝑘

1 1

2 2

⇕

3 = − 2 + + 𝑘

1 1

2 2

⇕

3 = 1 − 2 + 𝑘

⇕

3 = −1 + 𝑘

⇕

𝑘 = 4

Den stamfunktion til 𝑓, hvis graf går gennem punktet 𝑃(1,3) er således givet ved forskriften:

𝐹 ( 𝑥) = 𝑥^{6} − 2𝑥^{3} + 𝑥+ 4

1 1

2 2

(𝐼):

Regneregler for integration

Ubestemt integral hvor F(x) er stamfunktion til f(x)

∫𝑓(𝑥)𝑑𝑥 = 𝐹 ( 𝑥) + 𝑐
Sætte konstant udenfor ∫ 𝑘· 𝑓(𝑥)𝑑𝑥 = 𝑘· ∫ 𝑓(𝑥)𝑑𝑥

Side 5

Matematik A HHX – Skriftlig eksamen – 16. december 2013

5

Sum/differens kan splittes i to integraler ∫ 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔(𝑥)𝑑𝑥 = ∫ 𝑓(𝑥)𝑑𝑥± ∫ 𝑔(𝑥)𝑑𝑥

Funktion Stamfunktion

𝑥^{𝑎} 𝑥^{𝑎+1}

1

𝑎+1
𝑘 𝑘· 𝑥

Opgave 5 a)

Der er tale om en lineær sammenhæng, så hældningskoefficienten kan bestemmes som:

𝑎 =
𝑦_{2} − 𝑦_{1}
𝑥_{2} − 𝑥_{1}
=
2100 − 2400
60 − 50
= −

300

10

= −30
Vi indsætter nu, at 𝐴 ( 50) = 2400 samt at 𝑎 = −30 i forskriften for 𝐴:
2400 = −30 · 50+ 𝑏

⇕

𝑏 = 2400 + 30 · 50
= 2400 + 1500
= 3900

Forskriften for 𝐴 er således givet ved:

𝐴 ( 𝑥) =−30 · 𝑥+ 3900
𝑎 =−30 angiver ændringen i afsætning, når prisen øges med 1 kr. Ved en prisstigning på 5 kr. vil

afsætningen således ændres med

Δ𝐴 = 5 · 𝑎
= 5 · ( −30)
= −150

Det vil sige, at afsætningen falder med 150 stk., hvis prisen øges med 5 kr.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.