Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A 22. maj 2015 - Delprøven uden hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Matematik A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

1

STX Matematik A 22. maj 2015

Delprøven uden hjælpemidler

1stx151-MAT/A-

Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning.

Opgave 1

Da der lukkes et konstant antal pengeinstitutter hvert år, er der tale om en lineær sammenhæng. Den kan opskrives på formen:

𝑦 =𝑎𝑥+ 𝑏

I den konkrete situation er y antal pengeinstitutter, mens x er antal år efter 2001

Hældningen 𝑎 kan beregnes som funktionstilvæksten, når x vokser med 1. Da der lukkes 8 institutter

(negativ funktionstilvækst) om året, er hældningen 𝑎 = −8
𝑏 angiver funktionsværdien, når 𝑥 = 0. I år 2001 (𝑥 = 0) var der 190 pengeinstitutter, hvorfor 𝑏 = 190

Den endelige model bliver da:

𝑦 = −8𝑥+ 190

Opgave 2

Grafen for en lineær funktion er en ret linje. C er den eneste rette linje, og repræsenterer dermed grafen for 𝑓.

Grafen for en eksponentialfunktion er enten aftagende eller voksende. En voksende eksponentialfunktion

vokser først langsomt, hvorefter væksthastigheden stiger kraftigt for x→∞. En sådan graf ses ikke afbildet.

Eksponentialfunktionen må således være aftagende. En aftagende eksponentialfunktion aftager først

hurtigt, hvorefter den negative væksthastighed falder kraftigt for x→∞. Eksponentialfunktionen ℎ

repræsenteres således af B.

Den sidste graf, C, repræsenterer således potensfunktionen 𝑔.

Side 2

Matematik A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

2

Opgave 3

Ligningen opskrives

𝑥^{3} − 9 · 𝑥^{2} + 23 · 𝑥−15 = 0
𝑥 = 3 indsættes i ligningen
3^{3} − 9 · 3^{2} + 23 ⋅ 3 − 15= 0

⇕

27 − 81 + 69 − 15=0

⇕

0 = 0
Da 0= 0 er et sandt udsagn, er 𝑥 = 3 en løsning til ligningen.

Opgave 4

Funktionen opskrives:

𝑓 ( 𝑥) = 5 · 𝑒^{𝑥} + 4
Ligningen for tangenten til grafen i et vilkårligt punkt 𝐴(𝑥 ,𝑦 ) kan bestemmes vha. følgende formel:
                                              0  0
𝑦 = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓(𝑥_{0})

I opgaven angives punktet 𝑃(0,𝑓 ( 0))

Funktionsværdien 𝑓(0) findes nu ved indsættelse af 𝑥 = 0:
𝑓 ( 0) = 5 · 𝑒^{0} + 4
= 5 · 1 + 4
= 9
Nu mangler vi at finde 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) = 𝑓′(0)

Først differentieres 𝑓 ( 𝑥):

𝑓^{′} ( 𝑥) = 5 · 𝑒^{𝑥} (I)
𝑓^{′} ( 0) = 5

Den endelige ligning for tangenten til grafen for i punktet 𝑃(0,9) kan nu findes:

𝑦 = 5 · ( 𝑥− 0) + 9

⇕

𝑦 = 5𝑥+ 9

Side 3

Matematik A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

3

                                                                                      𝑥
( I ) Ledvis differentiation, differentiation af konstant, konstant udenfor parentes og differentiation af 𝑒
( 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔 ( 𝑥))^{′} = 𝑓^{′} ( 𝑥) ± 𝑔^{′} ( 𝑥)
𝑓 ( 𝑥) = 𝑘 ⇒ 𝑓^{′} ( 𝑥) = 0
( 𝑘 ·𝑓 ( 𝑥))^{′} = 𝑘· 𝑓^{′} ( 𝑥)
𝑓 ( 𝑥) = 𝑒^{𝑥} ⇒ 𝑓^{′} ( 𝑥) = 𝑒^{𝑥}

Opgave 5

Funktionen 𝑓 opskrives:

𝑓 ( 𝑥) = + 2𝑥 , 𝑥 > 0

5 𝑥

Nu søges et udtryk for alle stamfunktioner, 𝐹, hørende til 𝑓:

𝐹 ( 𝑥) = ∫ + 2𝑥𝑑𝑥

5 𝑥

= 5 · ∫ 𝑑𝑥+ 2 · ∫𝑥 𝑑𝑥

1 𝑥

Der integreres nu mht. x, i det 𝑥 > 0:

𝐹 ( 𝑥) = 5 · ln𝑥+ 2 · 𝑥^{2} + 𝑘

1

2

⇕

𝐹(𝑥) = 5 · ln ( 𝑥) + 𝑥^{2} + 𝑘
Det konstateres nu, at ℎ ( 𝑥) er den stamfunktion til 𝑓(𝑥), hvor 𝑘 = 0.

Funktionerne 𝑔 ( 𝑥) og ℎ(𝑥) er ikke stamfunktioner til 𝑓(𝑥), da de ikke kan opskrives på formen for 𝐹.

                         1                                        1
                                                           𝑎         𝑎+1
I denne opgave anvendes, at 𝑑𝑥 = ln ( 𝑥 ) + 𝑘, hvis 𝑥 > 0, samt at 𝑥 𝑑𝑥 = 𝑥
                        ∫                               ∫
                         𝑥                                       𝑎+1

Opgave 6

                                                                   1
Først bestemmes monotoniforholdene for 𝑔 ( 𝑥 ) . Vi får at vide, at punkterne 𝑃 (− ,0) og 𝑄(0,1) ligger på
                                                                   2
grafen for 𝑔′(𝑥), samt at 𝑔′(𝑥) er en lineær funktion. Hermed er grafen for 𝑔^{′} ( 𝑥) en ret linje, som på

tegningen repræsenteres af B.

Side 4

Matematik A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

4

             1
                     ′
I punktet 𝑃(− ,0) er 𝑔 ( 𝑥 ) = 0, og tangenten til grafen er således vandret i punktet. Det ses på figuren,
             2
                    1                          1
   ′                          ′
at 𝑔 ( 𝑥 ) < 0, når 𝑥 < − , samt at 𝑔 ( 𝑥 ) > 0, når 𝑥 > − , og der er således tale om et minimumspunkt.
                    2                          2
Da B er en ret linje, er der kun en løsning til 𝑔^{′} (𝑥) =0, og der er derfor ikke flere ekstrema. Om

monotoniforholdene for 𝑔(𝑥), ved vi således, at:

           1
Punktet 𝑃(− ,0) er et globalt minimumspunkt
           2
                                     1
Funktionen 𝑔 er aftagende i intervallet ]∞;− [
                                     2
                                    1
Funktionen 𝑔 er voksende i intervallet ]∞;− [
                                    2

Nu søges førstekoordinaten til det punkt R, hvor tangenthældningerne til graferne for 𝑔 og 𝑓 er lig med

hinanden. Her gælder, at 𝑔^{′} ( 𝑥) = 𝑓^{′} ( 𝑥) = 5 . Med andre ord finder vi førstekoordinaten til
skæringspunktet mellem 𝑔^{′} ( 𝑥) 𝑜𝑔 𝑓^{′} ( 𝑥).

Da 𝑔′(𝑥) er en lineær funktion, kan vi skrive følgende

𝑔^{′} ( 𝑥) = 𝑎𝑥+ 𝑏
                                                                                 1
Her angiver 𝑎 hældningen, mens 𝑏 angiver 𝑔′(0). Først udregnes 𝑎 ved hjælp af de to punkter 𝑃(− ,0) og
                                                                                 2

𝑄(0,1) samt følgende formel:

𝑎 =
𝑦_{2} − 𝑦_{1}
𝑥_{2} − 𝑥_{1}
=
1 − 0
0 − (−)

1

2

=

1

1

2

=2
Da 𝑥 = 0 i punktet 𝑄(0,1), kan vi aflæse direkte, at 𝑔^{′} ( 0) = 𝑏 = 1

Vi har nu, at:

𝑔^{′} ( 𝑥) = 2𝑥+ 1
Nu sættes 𝑔^{′} ( 𝑥) = 𝑓′(𝑥) = 5:
5 = 2𝑥+ 1

⇕

2𝑥 = 4

⇕

𝑥 = 2

Side 5

Matematik A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

5

Førstekoordinaten til punktet R er således 𝑥 = 2.

Det udnyttes i denne opgave, at hældningen af tangenten til en graf ved en given førstekoordinat er lig med

værdien af den afledte funktion ved samme førstekoordinat. Altså er: 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) lig med hældningen af
tangenten til grafen for 𝑓 i punktet 𝑃(𝑥_{0},𝑓 ( 𝑥_{0}))

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.