Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A 24. maj 2013 - Delprøven uden hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 1stx131-MAT/A-

Opgaver uden hjælpemidler - 24. maj 2013

Alle formelnumre i de nedenstående løsninger henviser til Matematisk formelsamling stx A, 2007 fra Matematiklærerforeningen.

Formelsamlinger ikke må medbringes til selve prøven uden hjælpemidler.

Vi medtager formelnumre i vores løsninger, så du i din forberedelse præcist kan se hvilken formel, der bruges til at løse opgaven.

Opgave 1

Udtrykket reduceres: (formel 7)

(𝑝 + 𝑞)^{2} + 2𝑝(𝑝 − 𝑞) = 𝑝^{2} + 𝑞^{2} + 2𝑝𝑞 + 2𝑝^{2} − 2𝑝𝑞
= 𝑝^{2} + 2𝑝^{2} + 𝑞^{2} + 2𝑝𝑞 −2𝑝𝑞
= 3𝑝^{2} + 𝑞^{2}

Opgave 2

Hældningskoefficienten 𝑎 for den lineære funktion gennem punkterne A(3, 4) og B(5, 10) kan bestemmes som:(formel 47)

𝑎 =
𝑦_{2} − 𝑦_{1}
𝑥_{2} − 𝑥_{1}

Punkternes koordinater indsættes:

𝑎 = = = 3
10 − 4 6
5 − 3 2
Hældningskoefficienten er således: 𝑎 = 3

Konstanten 𝑏 kan, når 𝑎 samt et punkt er kendt, bestemmes som: (formel 48)

𝑦_{1} = 𝑎𝑥_{1} + 𝑏 ⇔ 𝑏 = 𝑦 − 𝑎𝑥_{1}

1

Den fundne værdi for 𝑎 samt ét af de kendte punkter indsættes:

𝑏 = 4 − 3 · 3 = −5
Konstanten er således: 𝑏 = −5

1

Side 2

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 1stx131-MAT/A-

Opgave 3

At konstanten 𝑐 er oplyst værende negativ, betyder at parablen skærer y-aksen i den negative halvdel af aksen, hvilket de alle gør.

At koefficienten 𝑎 er negativ, betyder at parabelen for p skal vende "benene nedad", hvilket udelukker parabel A

At diskriminanten er negativ, betyder at parablen ikke har skæringspunkter med x-aksen, hvilket udelukker parabel B

At hældningskoefficienten for parablens tangent i skæringspunktet med y-aksen er positiv udelukker parabel 𝐶, da dennes tangent i skæringspunktet vil have en negativ hældnings-koefficient.

Ved hjælp af udelukkelsesmetoden er konklusionen, at det er grafen 𝐷, som er graf for funktionen 𝑝.

Opgave 4

Det fremgår af figuren, at grafen skærer førsteaksen i 𝑥 = 0 og i 𝑥 = 3, hvilket betyder,

at arealet af punktmængden M kan bestemmes som integralet:(formel 153)

M = 𝑓(𝑥) 𝑑𝑥
∫_{3}

0

= −𝑥^{3} + 9𝑥 𝑑𝑥
∫_{3}

0

()

(formel 148 og 137)

= +
[]_{3}
−𝑥^{4} 9𝑥^{2}

4 2

0

(formel 147)

= + − +
−3^{4} 9 · 3^{2} −0^{4} 9 · 0^{2}

4 2 4 2

))

= + − 0
−81 81

4 2

=

81

4

Arealet af punktmængden M er således bestemt til:

A𝑟𝑒𝑎𝑙_{𝑀} =

81

4

2

Side 3

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 1stx131-MAT/A-

Opgave 5

Funktion 𝑓 er voksende, hvis dens afledede funktion 𝑓^{′} (𝑥) ≥ 0 for alle 𝑥 i definitionsmæng-
den 𝐷m(𝑓). Definitionsmængden for f er alle reelle tal, 𝐷m(𝑓) = ℝ.
𝑓^{′} (𝑥) bestemmes:
𝑓^{′} (𝑥) = (𝑒^{𝑥} + 7𝑥)^{′} = (𝑒^{𝑥})^{′} + (7𝑥)^{′} = 𝑒^{𝑥} + 7 (formel 121, 126)
Der gælder at 𝑒^{𝑥} > 0 for alle 𝑥 ∈ ℝ og idet 7 > 0, er 𝑓^{′} (𝑥) > 0 for alle x-værdier i 𝐷m(𝑓).
Dermed kan det konkluderes, at 𝑓 (𝑥) = 𝑒^{𝑥} + 7𝑥 er en voksende funktion.

Opgave 6

En ligning for en cirkel med centrum 𝐶(𝑥_{0}, 𝑦_{0}) og radius 𝑟 er givet ved: (𝑥−𝑎)^{2} +(𝑦−𝑏)^{2} =
𝑟^{2} (formel 53).
Indsættes cirklens centrum 𝐶(0, 0) og radius 𝑟 = 2 i ovenstående, fås følgende ligning
√

for cirklen:

(𝑥 − 0)^{2} + (𝑦 − 0)^{2} = 2 ⇔ 𝑥 + 𝑦^{2} = 2
()_{2}
√

2

For at bestemme eventuelle skæringspunkter mellem cirklen og linjen, indsættes linjens udtryk for hhv. x og y i cirklens ligning, og ligningen løses for 𝑡.

Herefter indsættes de fundne værdier for 𝑡 i linjens parameterfremstilling, hvorved koor-dinatsættene til skæringspunkterne bestemmes.

𝑥^{2} + 𝑦^{2} = 2

linjens koordinater indsættes

(3 + 𝑡)^{2} + (−3 − 𝑡)^{2} = 2

⇕

9 + 𝑡^{2} + 6𝑡 + 9 + 𝑡^{2} + 6𝑡 = 2

⇕

2𝑡^{2} + 12𝑡 + 16 = 0

⇕

𝑡^{2} + 6𝑡 + 8 = 0

⇕ ved faktorisering

(𝑡 + 2)(𝑡 + 4) = 0

⇕ "nulreglen"anvendes

𝑡 + 2 = 0 ∨ 𝑡 + 4 = 0

⇕

𝑡 = −2 ∨ 𝑡 = −4

3

Side 4

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 1stx131-MAT/A-

De fundne værdier for 𝑡 indsættes i linjens parameterfremstilling for at finde koordinaterne for skæringspunkterne mellem cirklen og linjen:

For 𝑡 = −2:

𝑥 3 1 1

𝑦 −3 −1 −1

))))

= − 2 · =
For 𝑡 = −4:
𝑥 3 1 −1
𝑦 −3 −1 1

))))

= − 4 · =
Hvilket betyder, at skæringspunkterne mellem cirklen og linjen er: 𝑆_{1} (1, −1) og 𝑆_{2} (−1, 1)
Alternativ kan andengradsligningen 𝑡^{2} + 6𝑡 + 8 = 0

på forrige side i stedet løse med formlen:

𝑥 = (formel 79)
−𝑏 ± 𝑏^{2} − 4𝑎𝑐
√

2𝑎

Hvilket ved indsættelse af de forskellige værdier giver:

𝑡 = = ⇔ 𝑥 = −4 ∨ 𝑥 = −2
−6 ± 6^{2} − 4 · 1 · 8 −6 ± 4
√ √
2 · 1 2

4

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.