Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A 27. maj 2014 - Delprøven uden hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 2stx141-MAT/A-

Opgaver uden hjælpemidler - 27. maj 2014

Alle formelnumre i de nedenstående vejledende løsninger henviser til

Matematisk formelsamling stx A, 2007 fra Matematiklærerforeningen.

Formelsamlinger ikke må medbringes til selve prøven uden hjælpemidler.

Vi medtager formelnumre i vores løsninger, så du i din forberedelse præcist kan se hvilken formel, der bruges til at løse opgaven.

Opgave 1

Reducering af udtrykket:

(𝑝 − 𝑞)^{2} + 2𝑝𝑞 − 𝑞^{2} =

(jf. formel 8)

𝑝^{2} + 𝑞^{2} − 2𝑝𝑞 + 2𝑝𝑞 − 𝑞^{2} =

(udtrykket reduceres)

𝑝^{2}
Det givne udtryk kan således reduceres til: 𝑝^{2}

1

Side 2

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 2stx141-MAT/A-

Opgave 2

En andengradsligning 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐 = 0 har løsningerne: (jf. formel 79)
𝑥 =
−𝑏 ± 𝑏^{2} − 4𝑎𝑐
√

2𝑎

Eventuelle løsninger til andengradsligningen:

2𝑥^{2} + 𝑥 − 15 = 0
bestemmes ved indsættelse af 𝑎 = 2, 𝑏 = 1, 𝑐 = −15 i løsningsformlen:
𝑥 =
−𝑏 ± 𝑏^{2} − 4𝑎𝑐
√

2𝑎 kendte værdier indsættes

𝑥 =
−1 ± 1^{2} − 4 · 2 · (−15)
√
2 · 2

⇕

𝑥 =
−1 ± 121
√

4

⇕

𝑥 = ∨ 𝑥 =
−1 − 11 −1 + 11

4 4

⇕

𝑥 = ∨ 𝑥 =
−12 10

4 4

⇕

𝑥 = −3 ∨ 𝑥 = 2, 5
Løsningerne til andengradsligningen er således: 𝑥 = −3 ∨ 𝑥 = 2, 5

2

Side 3

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 2stx141-MAT/A-

Opgave 3

Model for udviklingen i koncentrationen af en bestemt type medicin i blodet hos en person:

𝐶(𝑡) = 1, 5 · 0, 64^{t}
Den anførte funktion er en eksponentiel sammenhæng efter modellen 𝑦 = 𝑏 ·𝑎^{𝑥},
hvor 𝑏 er "startværdien", altså funktionsværdien, når den uafhængige variabel 𝑥 = 0.

𝑎 er fremskrivningsfaktoren, hvoraf den konstante procentvise vækst fremgår.

I det aktuelle tilfælde er 𝑏 = 1, 5,
hvilket betyder, at patienten får en mængde medicin sprøjtet i blodet til tiden 𝑡 = 0
således, at koncentrationen af medicin i blodet er 1, 5 mg/mL.
I den anførte model er 𝑎 = 0, 64

da værdien for 0 < 𝑎 < 1 betyder det, at modellen er en (eksponentiel) aftagende model.

Koncentrationen af medicin i blodet aftager altså over tid. jf. tekst ved tegning ved formel

100 øverst

At fremskrivningsfaktoren 𝑎 = 0, 64 er ensbetydende med, at koncentrationen af medicin i

blodet hver time reduceres til 64 % af koncentrationen i timen før. Koncentrationen aftager således med 36 % hver time, der går efter medicinen er sprøjtet i blodet.

(jf. formel 3 og 100)

Opgave 4

Væksthastigheden for en funktion 𝑓 ved en given værdi for den uafhængige variabel 𝑥_{0}
kan bestemmes som differentialkvotienten 𝑓^{′} (𝑥_{0}).
𝑓^{′} (𝑥_{0}) er lig med hældningskoefficienten for tangenten til grafen for 𝑓 i punktet (𝑥_{0}, 𝑓(𝑥_{0}))

(jf. formel 119)

Tangenten til grafen for 𝑓 i punktet (0, 𝑓(0)) vil have en negativ hældningskoefficient, idet 𝑓 er en aftagende funktion, - 𝑓 (𝑥) aftager, når 𝑥 forøges.

Derfor vil fortegnet for væksthastigheden 𝑓^{′} (0) være negativ.

Tangenten til grafen for 𝑔 i punktet (0, 𝑔(0)) vil have en positiv hældningskoefficient, idet 𝑔 er en voksende funktion, - 𝑔(𝑥) vokser, når 𝑥 forøges.

Derfor vil fortegnet for væksthastigheden 𝑔^{′} (0) være positiv.

Tangenten til grafen for h i punktet (0, h(0)) vil have en negativ hældningskoefficient, idet h er en aftagende funktion, - h(𝑥) aftager, når 𝑥 forøges.

Derfor vil fortegnet for væksthastigheden h^{′} (0) være negativ.

3

Side 4

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 2stx141-MAT/A-

Opgave 5

Hvorvidt funtionen:

𝑓(𝑥) = 𝑒^{𝑥} − 𝑥^{2} − 2𝑥 − 2

er en løsning til til differentialligningen: 𝑑𝑦 𝑑𝑥

= 𝑦^{′} = 𝑥^{2} + 𝑦
kan undersøges ved at "gøre prøve", hvor 𝑦 = 𝑓 (𝑥) indsættes i differentialligningen.

Hvis henholdsvis venstre og højre side af lighedstegnet kan reduceres til det samme, så er 𝑓 en løsning til den givne differentialligning.

Venstre side:

𝑦 = 𝑓(𝑥) = 𝑒^{𝑥} −𝑥^{2} −2𝑥 −2 indsættes i differentialligningens venstre side og der reduceres:
𝑦^{′} = 𝑓^{′} (𝑥)
= (𝑒^{𝑥} − 𝑥^{2} − 2𝑥 − 2)^{′}

(jf. formel 122)

= (𝑒^{𝑥})^{′} − (𝑥^{2})^{′} − (2𝑥)^{′} − (2)^{′}

(jf. formel 126,129)

= 𝑒^{𝑥} − 2𝑥 − 2

Højre side:

𝑦 = 𝑓(𝑥) = 𝑒^{𝑥} −𝑥^{2} −2𝑥 −2 indsættes i differentialligningens højre side og der reduceres:
𝑥^{2} + 𝑦 = 𝑥^{2} + 𝑓(𝑥)
= 𝑥^{2} + (𝑒^{𝑥} − 𝑥^{2} − 2𝑥 − 2)
= 𝑥^{2} + 𝑒^{𝑥} − 𝑥^{2} − 2𝑥 − 2
= 𝑒^{𝑥} − 2𝑥 − 2

Da begge sider af lighedstegnet kan reduceres til det samme udtryk, kan det konkluderes, at 𝑓(𝑥) er en løsning til den givne differentialligning.

4

Side 5

Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX A 2stx141-MAT/A-

Opgave 6

Arealet af punktmængden M kan bestemmes som summen af arealet af den punktmængde, der afgrænses af grafen for 𝑓 og førsteaksen i første kvadrant og arealet af den punktmæng-de, der afgrænses af grafen for 𝑔 og førsteaksen i fjerde kvadrant.

De respektive arealer kan bestemmes vha. integralregning og det samlede areal for M kan således bestemmes som: (jf. formel 153)

A   =    𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 + −    𝑔(𝑥) 𝑑𝑥
 𝑀
       0              0
∫_{2} ( ∫_{2})
Integralet_{0} 𝑔(𝑥) 𝑑𝑥 indsættes med negativt fortegn, da det afgrænsede (del)areal af M
∫_{2}

er beliggende under førsteaksen (i fjerde kvadrant). Således fremkommer:

A   =    𝑓(𝑥) 𝑑𝑥 −   𝑔(𝑥) 𝑑𝑥
 𝑀
       0           0
∫_{2} ∫_{2}

(jf. formel 147)

= [F (𝑥)]^{2}_{0} − [𝐺(𝑥)]^{2}_{0}

(jf. formel 147)

= (F (2) − F (0)) − (𝐺(2) − 𝐺(0))
= F (2) − F (0) − 𝐺(2) + 𝐺(0)

kendte værdier indsættes

= 66 − 0 − (−62) + 0
= 128
Arealet af punktmængden M er således bestemt til: A_{𝑀} = 128

5

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.