Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A 12. august 2009 - Vejledende besvarelse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 19 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Opgave 1
  • Opgave 3
  • Opgave 5
  • Delprøven med hjælpemidler
  • Opgave 6
  • Opgave 7
  • Opgave 9
  • Boksplot
  • Opgave 10
  • Opgave 11
  • Opgave 12
  • Opgave 13
  • Opgave 14
  • Opgave 15
  • Opgave 16
  • Opgave 17

Uddrag fra materialet

Opgave 1

Bestemmelse af ligning for l Jvf. formel 49 kan linjens ligning skrives på formen: y = a(x − x ) + f(x Da vi kender de to punkter (1,-6) og (-2,3) bruger vi formel 47 til at finde hældningen, a. a = a = −3 Vi indsætter nu punktet(1,-6) og a = −3 i formel 49: y = −3x −3 Denne type af opgaver er ofte set i eksamenssæt. Fremgangsmåderne er meget ens. Man finder hældningen vha. de to opgivne punkter (jvf. formel 47), og derefter indsætter man i formel 49 og finder linjens ligning. Bemærk at det er ligegyldigt hvilket punkt man indsætter for at finde linjens ligning. Bestemmelse af skæringspunkter med akserne Vi ved at når x = 0 forefindes skæring med y-aksen (Vi ved desuden fra formel 48, at b angiver 2. koordinaten for skæringen med y-aksen). Skæringen med y-aksen bliver da i punktet P Der gælder at, når y = 0 forefindes skæringen med x-aksen, og vi regner os nu frem til skæringen med x-aksen.

0 = −3x −3 m 3 = −3x m x = −1 Altså skærer l de to akser ved henh. (0, −3) og (−1, 0) Vi kan nu se at centrum har koordinaterne C = (−3, 7, −1), og at radius er r r = Denne opgave findes groft sagt i to varianter. Én hvori man skal konstruere en kugles ligning på baggrund af kendskab til radius og centrums koordinater, og så én som ovenstående. Her skal man foretage en såkaldt kvadratkomplettering, for at få cirklens ligning til at stå på den korrekte form. Populært sagt, bruger vi kvadratsætningerne baglæns.

Opgave 3

Da der er tale om en retvinklet trekant, ved vi ,jvf. formel 21 (Den Pythagoræiske Læresætning), at der gælder: c = a + (a + 1) , hvor c er længden hypotenusen.

Vi indsætter a=3 og ser c c = c = 5 Altså er længden af hypotenusen 5, og der er tale om den klassiske 3-4-5 trekant. Denne trekant er altså den klassiske 3-4-5 trekant. Denne type trekant er kendt, og det er derfor fint at bemærke i en eksamenssituation. x = 3.

At x · y = 0 ⇔ x = 0 ∨ y = 0 er sandt, er klart.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.