Et eksempel fra STX 3.g
STX Matematik B 7. December 2012 - Delprøven med hjælpemidler
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik B, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
1
Alle formlerne i nedenstående besvarelse henviser til Matematisk formelsamling stx/hf B fra 2007.
Referencer til en formelsamling kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig supplerende tekst. Begrundelsen for at medtage formelnumre i løsningerne, er at du præcist kan se hvilken formel, der bruges til at løse opgaven.
Mange af opgaverne løses med WordMat. Hent den gratis tilføjelse til Word her. (Obs. Virker kun med Windows-computere)
Tip: Genvej til at indsætte ligning (Alt + M). Se flere smarte genveje under ”Hjælp” -> Genveje i
WordMat
Opgave 7 a)
Først beregnes de kumulerede frekvenser i MS Excel:
Sumkurven tegnes nu med WordMat (Faneblad ”Graftegning” - Statistik - Sumkurve):
Wordmat udregner også kvartilsæt.
0,0%
25,0%
50,0%
75,0%
100,0%
60 70 80
Side 2
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
2
Sumkurve 1 Sumkurve 2 Sumkurve 3
Kvartilsæt kurve 1 Kurve 2 Kurve 3 interval interval interval endepunkt Kum. Frek endepunkt Kum. Frek endepunkt Kum. Frek vis? x
20 0,0% 0% 0% Nedre 34,086 0 0
30 13,6% Median 43,36 0 0
40 41,5% Øvre 53,094 0 0
50 66,8% Fraktiler
60 93,3%
70 100,0%
Kvartilsættet er således bestemt til: ( 34,43,53)
Resultaterne er afrundet til et helt tal.
Side 3
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
3
Opgave 8 a)
Den angivne model for udviklingen 𝑓 ( 𝑥) = 𝑏 ⋅ 𝑎^{𝑥} er en eksponentiel sammenhæng.
Forskriften for udviklingen kan bestemmes i WordMat (Statistik/sands. - Regression - Eksponentiel)som en regression over tabellens data:
År efter 2006 0 1 2 3 4
Gæld (i mia. kr.) 50,1 54,8 60,2 65,8 72,1
Eksponentiel regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R^{2} = 0,9999451𝑦 = 50,08955 · 1,095378^{𝑥} = 1,095378^{x} · 50,08955På baggrund regressionens resultat kan tallene a og b aflæses af ovenstående funktionsudtryk:
𝑎 = 1,095
𝑏 = 50,090
Resultaterne er afrundet til tre decimaler.
b)
Fordoblingskonstanten 𝑇 kan bestemmes med formlen (jf. formel 59) (beregnet med WordMat (CAS -
2Beregn)):
ln
𝑇 = = = ln ( 2 ) · 11,01875≈7,637618
ln ln2
( 2) ln ( 2)
( 𝑎) ( 1,095)
Fordoblingstiden er således bestemt til: 𝑇_{2} = 7,6 å𝑟Resultatet er afrundet til én decimal.
c)
Forskriften for udviklingen i gælden er (jf. 8a): 𝑓 ( 𝑥) =50,090⋅ 1,095^{𝑥}hvor 𝑥 er antal år efter 2006 og 𝑓(𝑥) er gælden til tiden 𝑥 i mia. kr.
Årstallet, hvor gælden er 120 mia. kr., kan bestemmes ved at løse ligningen 𝑓 ( 𝑥) = 120 mht. 𝑥
(WordMat: CAS - Løs Ligning(er))
120 = 50,090 ⋅ 1,095^{𝑥}⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥 = 9,626759
Konklusionen er, at danskernes gæld til det offentlige ifølge modellen er vokset til 120 mia. kr. ca. 9,6 år efter 2006, hvilket er godt halvejs gennem år 2015.
Side 4
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
4
Opgave 9 a)
Længden af |𝐴𝐵| bestemmes med WordMat's trekantsløser (Diverse - Trekant), som anvendes med input:
C = 25°, |BC| = 10 , |AC| = 12
A = 55,20321° B = 99,79679° C = 25°
BC = 10 AC = 12 AB = 5,146468
Længden på siden 𝐴𝐵 er således bestemt til: | 𝐴𝐵 | = 5,1
Resultatet er afrundet til én decimal.
Arealet af trekant ABC med de givne mål kan bestemmes som (jf. formel 29):
𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = ⋅ | 𝐴𝐶 | ⋅ | 𝐵𝐶 | ⋅ sin (𝐶)1
2
De kendte værdier indsættes og beregnes (med WordMat):
𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = ⋅ 12 ⋅ 10 ⋅ sin ( 25) = 60 · sin ( 25) ≈ 25,35711
2
Arealet er således bestemt til (afrundet til én decimal): 𝑇 = 25,4
𝐴𝐵𝐶b)
Givet 𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = 15, ∠𝐶 = 25° og | 𝐴𝐶 | = 12 kan |𝐵𝐶| bestemmes ud fra følgende ligning (jf. formel 29):𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = ⋅ | 𝐴𝐶 | ⋅ | 𝐵𝐶 | ⋅ sin (𝐶)1
2
De kendte værdier indsættes og |𝐵𝐶| ligningen løses for BC med WordMat (CAS - Løs Ligning(er)):
15 = ⋅ 12 ⋅ 𝐵𝐶 ⋅ sin ( 25)
1
2
⇕ Ligningen løses for BC vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝐵𝐶 = 5,915504
A AC C
B
AB BC
Side 5
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
5
Med WordMat bestemmes længden af |𝐵𝐶| således til: | 𝐵𝐶 | = 5,9
Resultatet er afrundet til én decimal.
TIP. Hvis man benævner linjestykket med |BC| og løser med WordMat, kommer der to løsninger, da WordMat opfatter det som numerisk værdi af BC. Derfor skriver vi bare ”BC”.
Vinkel B kan nu bestemmes med WordMat's trekantsløser med input: C = 25° , BC = 5,915504 , AC = 12
A = 20,63527° B = 134,3647° C = 25°
BC = 5,915504 AC = 12 AB = 7,093854
Vinkel 𝐵 bestemmes med WordMat til: ∠𝐵 = 134,4°
resultatet er afrundet til én decimal.
A AC C
B
AB BC
Side 6
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
6
Opgave 10 a)
Modellen for en potensfunktion er (jf. formel 66): 𝑓 ( 𝑥) = 𝑏∙ 𝑥^{𝑎}
Forskriften for udviklingen kan bestemmes vha. en potensregression i WordMat (Statistik/sands. -Regression - Potens) x 1 2 y 5 15
Potens regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R^{2} = 1𝑦 = 5 · 𝑥^{1,584963}Ligningen for sammenhængen mellem 𝑥 og 𝑦 (forskriften for potensfunktionen) er således bestemt til:
𝑦 = 𝑓 ( 𝑥) = 5 · 𝑥^{1,584963}Værdien for 𝑦 ved 𝑥 = 8 bestemmes ved at indsætte 𝑥 = 8 i forskriften (beregnes med WordMat):
𝑓 ( 8) = 5 · 8^{1,584963} = 135,0001Når 𝑥 = 8 er det bestemt, at: 𝑦 = 135,0 (resultatet er afrundet til én decimal)
Side 7
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
7
Opgave 11 a)
Overfladearealet for en person, med vægten 𝑚 = 67 𝑘𝑔 og højden ℎ = 150 𝑐𝑚, bestemmes ved at
indsætte de kendte værdier i den angivne model:
𝑂 = 𝑚^{0,425} ∙ ℎ^{0,725} ∙ 0,007184kendte værdier indsættes og arealet beregnes med WordMat (CAS - beregn):
𝑂 = 67^{0,425} ∙ 150^{0,725} ∙ 0,007184= 1,622237Overfladearealet for den aktuelle person er således: 𝑂 = 1,62 𝑚^{2}Resultatet er afrundet til to decimaler.
b)
Højden på en person, der vejer 92 𝑘𝑔 og har et overfladeareal på 2,16 𝑚^{2} bestemmes ved at indsættekendte værdier i den angivne model og løse ligningen for ℎ:
𝑂 = 𝑚^{0,425} ∙ ℎ^{0,725} ∙ 0,007184kendte værdier indsættes og højden bestemmes med WordMat (CAS - Løs Ligning(er)):
2,16= 92^{0,425} ∙ ℎ^{0,725} ∙ 0,007184⇕ Ligningen løses for h vha. CAS-værktøjet WordMat.
ℎ = 184,8697
Den pågældende person er således 185 𝑐𝑚 høj, når der afrundes til et helt tal.
Side 8
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
8
Opgave 12 a)
Volumen 𝑉 af træklodsen uden cylinderen kan bestemmes som:
𝑉 = 𝑉_{𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙} − 𝑉_{𝑐𝑦𝑙𝑖𝑛𝑑𝑒𝑟}Da klodsen er kvadratisk gælder der, at volumen kan bestemmes som:
𝑉_{𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙} = 𝑙⋅ 𝑏⋅ ℎVolumen (=rumfang) af cylinderen med diameter 6 (dvs. radius 3) er givet ved (side 22 i formelsamlingen)
𝑉_{𝑐𝑦𝑙𝑖𝑛𝑑𝑒𝑟} = 𝜋 ⋅ ℎ⋅ 3^{2} = 𝜋⋅ ℎ ⋅ 9Dette indsættes og udtrykket reduceres:
𝑉 = 𝑙∙ 𝑏∙ ℎ− 𝜋 ∙ ℎ∙ 9 = ℎ ( 𝑙⋅ 𝑏− 9𝜋)
Side 9
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
9
Opgave 13 a)
Med WordMat (Graftegning - Vis Graf - GnuPlot) tegnes grafen for funktionen: 𝑓 ( 𝑥) = ( 1 − 𝑥^{2}) ∙ 𝑒^{𝑥}For at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet bestemmes først den afledede funktion
𝑓^{′} ( 𝑥) med WordMat (CAS - Inifinites. - Differentier):𝑓 ( 𝑥) = ( 1 − 𝑥^{2}) ∙ 𝑒^{𝑥}Udtrykket differentieres vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑓^{′} ( 𝑥) = ( 𝑓 ( 𝑥)) = ( −𝑥^{2} − 2 · 𝑥+ 1) · 𝑒^{𝑥}𝑑 𝑑𝑥 𝑓(1) og 𝑓ʼ(1) bestemmes nu:
𝑓 ( 1) = ( 1 − 1^{2}) ∙ 𝑒^{1} = 0𝑓^{′} ( 1) = ( −1^{2} − 2 · 1 + 1) · 𝑒^{1} = −2 · 𝑒Ligningen for tangenten til grafen for 𝑓 i punktet 𝑃(1,𝑓(1)) bestemmes som (jf. formel 70):
𝑦 = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0}) = −2 · 𝑒 ∙ ( 𝑥− 1) + 0 = −2 · 𝑒 · ( 𝑥− 1)Side 10
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
10
Ligningen for tangenten til 𝑓 i punktet 𝑃 er således: 𝑦 = −2 · 𝑒 · ( 𝑥− 1)
b)
For at kunne bestemme monotoniforhold for 𝑓 løses først ligningen: 𝑓^{′} ( 𝑥) = 0hvorved eventuelle ekstrema for 𝑓 kan bestemmes (WordMat: CAS - Løs Ligning(er)):
𝑓^{′} ( 𝑥) = 0( −𝑥^{2} − 2 · 𝑥+ 1) · 𝑒^{𝑥} = 0⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥 = 0,4142136 ∨ 𝑥 = −2,414214
For at afgøre forløbet for grafen for 𝑓 foretages fortegnsundersøgelse for 𝑓′ før, mellem og efter de mulige ekstrema, - beregningerne er foretaget med WordMat (CAS - Beregn).
𝑓^{′} ( −3) = ( − ( −3)^{2} − 2 · ( −3) + 1) · 𝑒^{−3} ≈ −0,09957414𝑓^{′} ( 0) = ( −0^{2} − 2 · 0 + 1) · 𝑒^{0} = 1𝑓^{′} ( 1) = ( −1^{2} − 2 · 1 + 1) · 𝑒^{1} ≈ −5,436564På baggrund af dette tegnes monotonilinje (WordMat: Diverse - Figurer)
𝑓 er aftagende i intervallerne] −∞;−2,414] og [ 0,414;∞ [ idet 𝑓^{′} (𝑥) < 0
𝑓 er voksende i intervallet [ −2,414;0,414] idet 𝑓^{′} (𝑥) > 0
f har lokalt minimum for 𝑥 = −2,414
f har lokalt maksimum for 𝑥 = 0,414c)
Med WordMat (CAS - Beregn) bestemmes integralet ∫_{−1}^{1} 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥∫ ( ( 1 − 𝑥^{2}) ∙ 𝑒^{𝑥}) 𝑑𝑥 ≈ 1,4715181
−1
x
f’(x) 0 + 0
f(x)
-2,414
0,414
– –
Side 11
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
11
Geometrisk set svarer tallet ∫_{−1}^{1} 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥 til arealet af den punktmængde, der
afgrænses af grafen for 𝑓, førsteaksen samt lodrette linjer gennem 𝑥 = −1 og 𝑥 = 1.På grafen i spørgsmål 13a svarer integralet til arealet af den punktmængde, der er beliggende over 𝑥-aksen afgrænset af grafen for 𝑓 samt 𝑥-aksen.
Side 12
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
12
Opgave 14 a)
Summeres tabellens rækker og kolonner, fremkommer følgende tabel:
Boligkvarter A Boligkvarter B Sum
Generet af støj 62 71 133
Ikke generet af støj 140 99 239
Sum 202 170 372
Af denne tabel fremgår at:
• 202 personer i boligkvarter A har deltaget i undersøgelsen.
• 170 personer i boligkvarter B har deltaget i undersøgelsen.
• I alt har 372 personer deltaget i undersøgelsen.
• 62 personer i boligkvarter A er generet af støj, - 140 personer er ikke.
• 71 personer i boligkvarter B er generet af støj, - 99 personer er ikke.
• Tilsammen i de to boligkvarterer er 133 personer generet af støj.
• Tilsammen i de to boligkvarterer er 239 personer ikke generet af støj.
Det kunne se ud som om, at der er flere personer i boligkvarter B end i A, der er generet af det udendørs
støjniveau, hvilket kan undersøges med en 𝜒^{2} -test for uafhængighed mellem svar og boligkvarter.Dertil opstilles følgende nulhypotese:
𝐻_{0}: Lige mange personer er generet af støj uanset valg af boligkvarter.Med WordMat (Statistik/sands. - 𝜒^{2} test) testes nulhypotesen med et signifikansniveau på 5 %.χ²-test
Observationer I alt Forventede I alt
62 71 133 72,22043 60,77957 133
140 99 239 129,7796 109,2204 239
I alt 202 170 372 202 170 372
P-værdi: 2,65% Der er en sammenhæng
Signifikans niveau: 5%
Frihedsgrader: 1
Q-værdi: 4,92626
1,4463662 1,7186234 0,8048816 0,9563888
Kritisk Q-værdi: 3,841459
Side 13
Skriftlig matematik STX B stx123-MAT/B-
13
Da den fundne P-værdi er mindre end signifikansniveauet forkastes nulhypotesen 𝐻 .
0Konklusionen er derfor, at der er fundet en sammenhæng mellem valg af boligkvarter og svar vedrørende gene af det udendørs støjniveau, der er statistisk signifikant på 5 % niveau.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.