Populærvidenskabelig artikel: sådan skriver du den i formidlingsopgaven
Den populærvidenskabelige artikel er den del af formidlingsopgaven, hvor du skriver til en læser, der ikke har haft dine fag. Her får du kravene fra vejledningerne, en metode fra opgaveformuleringen til den færdige tekst, en skabelon, et eksempel på en omskrivning og en øvelse, du kan prøve med mindre og mindre hjælp.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Kort fortalt
Hvad er en populærvidenskabelig artikel?
En populærvidenskabelig artikel formidler faglig viden til læsere uden særlige forudsætninger i et bestemt medie, fx Illustreret Videnskab eller Videnskab.dk, så de både får lyst til emnet og forstår det grundlæggende. I formidlingsopgaven i SRP er den én af tre dele: Du redegør fagligt for emnet i matematik eller et naturvidenskabeligt fag, skriver artiklen til en bestemt målgruppe og begrunder dine formidlingsvalg i et særskilt afsnit. Artiklen skal have én klar vinkel, en indgang, læseren kan genkende, fagord, der bliver forklaret, og en opbygning med rubrik, underrubrik, mellemrubrikker og illustrationer, der hjælper læseren videre.
På denne side
- Formidlingsopgaven: tre dele, der skal hænge sammen
- Sådan hænger de tre dele sammen
- Det siger vejledningerne om artiklen
- I SOP på htx og hhx: et fagligt formidlingsprojekt
- Tænk artiklen ind i din problemformulering
- Fem ting, opgaveformuleringen fortæller dig
- Det kender du allerede
- Seks greb, du har set før
- Redegørelse og artikel: samme viden, to tekster
- Forarbejdet: vinkel, målgruppe, medie og afsender
- Fire valg før første linje
- Situationen: hvorfor skal læseren læse det nu?
- Opbygning: en skabelon til artiklen
- Artiklen fra top til bund
- Den indre rækkefølge
- Fra redegørelse til artikel: et eksempel
- Før: fra den faglige redegørelse
- Efter: i artiklen
- Hvad blev ændret, og hvorfor
- Skriv dine valg ned, mens du skriver
- Sproget: præcist, men ikke fagligt
- Fire omskrivninger
- Sproglige tjek før aflevering
- Forklar det højt, før du skriver det
- Layout og illustrationer
- Seks regler for layoutet
- Artiklen og begrundelsen for valgene
- Fem fejl, der koster
- Prøv selv: skriv et afsnit om til artikel
- Trin 1: find grebene
- Formidlingsopgaver i opgavebiblioteket
- Til prøven og i timen: det, du gør, siger og viser
- Test dig selv
- Spørgsmål og svar
Opgaven
Formidlingsopgaven: tre dele, der skal hænge sammen
Formidlingsopgaven er en særlig form for SRP, som kan skrives, når dansk er sammen med matematik eller et naturvidenskabeligt fag, også idræt, når vinklen er naturvidenskabelig (vejledningen til SRP, 2024). Vejledningen til dansk A beskriver opgaven som tre dele, og alle tre hører til den besvarelse, der bliver bedømt.
Se sammenhængen
Sådan hænger de tre dele sammen
Artiklen er midten af opgaven. Den henter sin viden fra redegørelsen, og den er det, dine begrundelser handler om.
- Den faglige redegørelseDu forklarer emnet grundigt i matematik eller det naturvidenskabelige fag, sådan som opgaveformuleringen beder om, fx med beviser, beregninger eller analyser af data.
- Den populærvidenskabelige artikelDu formidler et udvalg af den samme viden til en bestemt målgruppe i et bestemt medie.
- Begrundelsen for valgeneDu forklarer med danskfaglige begreber, hvorfor artiklen er skrevet, bygget og sat op, som den er.
Kravene
Det siger vejledningerne om artiklen
Den skal formidle, ikke sælge
Vejledningen til dansk A (stx, 2024, afsnit 3.4.5) skriver, at danskfagets mål ikke kan opfyldes med en reklame, en kampagnefilm eller lignende, hvor det ikke er formidlingen af faget, der bærer. Artiklen må gerne have en holdning, men den skal først og fremmest gøre læseren klogere.
Der skal være en tydelig sammenhæng
Det er vigtigt, at de tre dele hænger tydeligt sammen. Rækkefølgen kan stå i opgaveformuleringen, eller du kan vælge den selv. Formålet med artiklen skal stå i opgaveformuleringen, fx som et overordnet spørgsmål.
Den tæller med i bedømmelsen og i sidetallet
Emus vejledning til dansk i SRP (2019) siger, at artiklen er en del af bedømmelsesgrundlaget, og at dens sider regnes med i opgavens omfang. En SRP er på 15-20 normalsider (læreplanen for SRP), så en artikel på 3-4 sider fylder omkring en femtedel af opgaven.
Den bedømmes på dansk A’s mål
Emus vejledning peger især på to mål fra læreplanen i dansk A: at du kan udtrykke dig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, og at du kan bruge fremstillingsformerne (fx redegøre, analysere og vurdere) med formidlingsbevidsthed. Også dit valg og din brug af materiale kan indgå.
Formidling kræver teori som alt andet
Vejledningen understreger, at du skal fordybe dig i, hvad faglig formidling er, som du ville gøre med enhver anden genre. To-tre sider fra lærebogen om argumentation rækker sjældent. Find litteratur om fx videnskabsjournalistik, argumentation og kommunikationssituationen, og henvis til den, når du bruger dens begreber.
I SOP på htx og hhx: et fagligt formidlingsprojekt
På htx og hhx hedder den tilsvarende opgave et fagligt formidlingsprojekt i SOP. Vejledningerne til dansk A (htx og hhx, 2025) nævner den som særlig relevant, når dansk er sammen med fag, hvis metoder ligger langt fra danskfagets: på htx de teknologiske og naturvidenskabelige fag, på hhx de økonomiske fag og matematik A. Formidlingsdelen kan være en artikel, et manuskript til en tale eller lignende.
To krav går igen: Der skal være et afsnit, hvor du med danskfaglige begreber begrunder dine valg af fx genre, argumentation og sproglige og retoriske virkemidler, og overvejelserne skal bygge på det andet fags stof og metoder, så begge fag tydeligt bidrager. SOP skal stadig have forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og resumé.
Før du skriver
Tænk artiklen ind i din problemformulering
Dine vejledere udformer opgaveformuleringen på baggrund af din problemformulering (læreplanen for SRP, pkt. 4.2.2). Derfor skal du tænke på artiklen, allerede når du skriver problemformuleringen: Hvem skal læse den, i hvilket medie, og hvad vil du med den? Skal artiklen forklare, hvordan noget virker, rydde op i en udbredt misforståelse eller få læseren til at gøre noget, fx sige ja til en screening? Den kan godt gøre lidt af hvert, men én hensigt skal bære, ellers bliver artiklen ufokuseret.
Læs opgaveformuleringen, før du skriver et ord
Opgaveformuleringen bestemmer mere i en formidlingsopgave end i en almindelig SRP. Vejledningen til dansk A viser et eksempel med dansk og matematik: Eleven skal forklare kryptering med RSA og derefter skrive en artikel om forbrugerens datasikkerhed på 3-4 sider til en typisk læser af Illustreret Videnskab, med en del på 2-3 sider, hvor valgene begrundes. Både det eksempel og emus eksempler rummer de samme fem oplysninger. Find dem i din egen opgaveformulering, og skriv dem øverst i dit dokument.
Hurtigt opslag
Fem ting, opgaveformuleringen fortæller dig
- Målgruppen
- Betyder: “En typisk læser af …” er din modtager. Det er hende, du skriver til.
- Husk: Find tre artikler i mediet
- Mediet
- Betyder: Bladet, sitet eller tidsskriftet bestemmer længde, tone og layout.
- Husk: Efterlign formen, ikke ordene
- Omfanget
- Betyder: Fx 3-4 sider til artiklen og 2-3 sider til begrundelsen.
- Husk: Tæller med i SRP’ens sider
- Fokus
- Betyder: Det, artiklen skal handle om. Ofte smallere end redegørelsen.
- Husk: Din vinkel skal ligge her
- Formålet
- Betyder: Hvorfor emnet skal formidles. Står ofte i det overordnede spørgsmål.
- Husk: Svaret bærer hele artiklen
Formålet er det vigtigste. Emus vejledning til dansk i SRP anbefaler, at opgaveformuleringen beder dig vurdere, hvorfor emnet skal formidles, fordi det er grundlaget for al formidling. Står det ikke tydeligt, så spørg din vejleder, og formulér dit eget svar på opgaveformuleringens spørgsmål, før du går videre.
En opgaveformulering kan også slutte med en diskussion, hvor begge fag bruges. Emus vejledning har et eksempel med biologi, hvor eleven skriver en artikel om kræft og derefter diskuterer screeningsundersøgelser og, med udgangspunkt i sin artikel, hvordan befolkningen kan oplyses bedre. Her kan artiklen blive et argument: Du ved nu, hvad det kræver at formidle emnet. Husk også resuméet, som enhver SRP skal have, og en konklusion, der svarer på opgaveformuleringen.
Fra det genkendelige
Det kender du allerede
Du har sikkert læst en artikel i Illustreret Videnskab, på Videnskab.dk eller set en video, der forklarer noget svært på to minutter. Du blev hængende, fordi nogen havde tænkt over dig som læser. De greb, de brugte, har navne, og det er dem, du skal bruge og senere kunne begrunde. Hver gang du læser en god artikel, kan du spørge: Hvad fik mig til at læse videre?
Seks greb
Seks greb, du har set før
En indgang, du kan se for dig
Artiklen starter i en situation: et forstørrelsesglas i solen, et ark papir, der bliver foldet, en skål agurkesalat, der bliver vandet. Først derefter kommer forklaringen.
Én vinkel
Artiklen fortæller én ting godt. Resten af det, skribenten ved, står ikke i artiklen.
En sammenligning
Det ukendte bliver forklaret med noget kendt: proteiner som byggeklodser, et enzym som en lås, hvor kun bestemte stoffer passer som nøgle. En god sammenligning forklarer, uden at den bliver forkert.
Tal med noget at holde dem op imod
“440.000 kilometer” siger ikke læseren meget. “Længere end vejen til Månen” gør.
En stemme, læseren stoler på
En forsker, et forsøg eller en kilde, der viser, at det ikke kun er skribentens egen mening.
Et layout, der guider
Rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, billeder med billedtekst og en faktaboks, så læseren kan skimme og stadig få pointen.
Redegørelse og artikel: samme viden, to tekster
| Træk | Faglig redegørelse | Artikel |
|---|---|---|
| Læser | Vejleder og bedømmere med faget | Målgruppen i opgaveformuleringen |
| Formål | Vise, at du forstår emnet i dybden | Få læseren til at forstå og interessere sig |
| Rækkefølge | Teori og metode, så resultater, til sidst konklusion | Resultatet og det overraskende først, forklaringen bagefter |
| Start | Hvad afsnittet handler om | En situation, et spørgsmål eller et tal |
| Fagord | Bruges uden forklaring | Forklares første gang eller udelades |
| Udvalg | Alt det væsentlige | Det, vinklen kræver, men kernen skal kunne genkendes |
| Beregninger | Med mellemregninger | Resultatet og hvad det betyder, regnestykket i en faktaboks |
| Kilder | Noter og litteraturliste | Forskere og forsøg nævnt i teksten og en kort kildeliste efter artiklen |
| Udseende | Overskrifter og figurer | Rubrik, spalter, billeder, faktaboks |
Forarbejdet
Forarbejdet: vinkel, målgruppe, medie og afsender
Før du skriver artiklen, skal du træffe fire valg. De hænger sammen, og de skal kunne stå i dit afsnit om formidlingsvalgene bagefter. Det retoriske pentagram er et godt redskab til at se dem samlet: emne, afsender, modtager, sprog og situation påvirker hinanden, så et valg ét sted ændrer de andre (Lex, “Det retoriske pentagram”). Skriv dine overvejelser ned undervejs; du får brug for dem.
Valgene
Fire valg før første linje
1. Find din vinkel
Begynd med det, du ved: Læs din redegørelse igennem, og sæt en streg under de tre resultater, der overraskede dig mest. Din redegørelse rummer måske ti sider viden. Artiklen har plads til én pointe. Skriv vinklen som én sætning med et verbum: “Fordoblinger vokser hurtigere, end vi tror.” Er der to pointer i sætningen, har du to artikler. Brug nyhedskriterierne til at finde, hvad der gør emnet relevant: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt (Videnskab.dk 2019). Du behøver ikke ramme dem alle. Ifølge Videnskab.dk kan en nyhed undvære de andre kriterier, men ikke væsentligheden, og identifikation er tit vejen ind: Hvorfor angår emnet netop din læser?
2. Lær målgruppen at kende
“Alle” er ikke en målgruppe, og “unge” er næsten lige så bredt. Beskriv læseren med alder, hvad hun ved i forvejen, og hvad hun bruger bladet til. Kan du, så stil tre mennesker fra målgruppen det samme spørgsmål om dit emne, og skriv svarene ned. Find tre artikler i mediet, og mål dem: Hvor lange er rubrikkerne? Hvor mange fagord står der uforklaret? Bruger de du-form? Er der citater fra forskere? Det, du finder, er både en skrivevejledning og belæg til dit afsnit om valgene.
3. Lad mediet bestemme formen
Opgaveformuleringen nævner ofte et bestemt medie, fx Illustreret Videnskab i vejledningens eget eksempel. Står der kun en målgruppe, så vælg selv et medie, som netop den læser bruger, og find det, før du skriver. Et trykt blad og et nyhedssite giver forskellige artikler. På et site kan læseren klikke videre med det samme, så pointen skal frem tidligt. I et blad har læseren tid til en scene i indledningen. Vil du lave noget andet end en artikel, fx et manuskript, så aftal det med dine vejledere først.
4. Vær en troværdig afsender
Skriv som den, du er: en elev, der har undersøgt emnet grundigt. Udgiv dig ikke for at være en anden, fx læge eller ingeniør. Troværdigheden skal du tjene i selve teksten: tal, der passer, kilder, læseren kan se, og forenklinger, som en fagperson kan godkende. Vælg også, om du skriver som journalist (“forskere har fundet”) eller som formidler med et jeg. Det er et valg, du skal kunne begrunde.
Situationen: hvorfor skal læseren læse det nu?
Situationen er der, hvor læseren møder artiklen, og grunden til, at den er relevant lige nu. Det er nyhedskriteriet aktualitet. Find den konkrete anledning: Er der kommet et nyt studie, skal Folketinget stemme om noget, der hænger sammen med dit emne, eller er det årstiden for det (influenzavaccinen om efteråret, pollen om foråret)? Sæt en dato over din artikel, og knyt den til anledningen. Når du kan svare på “hvorfor nu?”, har du også din indledning.
Skriv
Opbygning: en skabelon til artiklen
En populærvidenskabelig artikel har en fast ydre form og en friere indre. Den ydre form er den, læseren ser først. Den indre er rækkefølgen, du forklarer i. Lav en disposition, før du skriver: en liste over afsnittene med ét eksempel, én figur eller ét tal til hvert, og notér med det samme, hvor billeder og tal kommer fra. Brug skabelonen som udgangspunkt, og ret den til efter de artikler, du har målt i dit medie.
Artiklen fra top til bund
1. Rubrik
Den store overskrift. Kort, konkret og let at forstå, gerne med et verbum eller et spørgsmål, der lover læseren noget: “Fold et papir 42 gange, og det når til Månen”. Undgå rubrikker, der kun er emnet (“Eksponentiel vækst”).
2. Underrubrik
To-tre sætninger under rubrikken, der siger, hvad artiklen handler om, og hvorfor det angår læseren. En læser, der kun når hertil, skal stadig have hovedpointen: det vigtigste resultat fra din redegørelse, sagt med hverdagsord.
3. Byline og dato
Dit navn som skribent og datoen for artiklen. Navnet viser, hvem der står bag (dig selv, ikke en opdigtet fagperson), og datoen viser, hvorfor artiklen er aktuel netop da.
4. Indledning
Kort: et eller to afsnit. Start i en situation, et spørgsmål eller et overraskende tal, læseren kan se for sig, og slut med det spørgsmål, artiklen besvarer. Opdigt ikke en scene, som om den var sket. Brug læserens egen hverdag, en virkelig begivenhed eller dit eget forsøg.
5. Brødtekst med mellemrubrikker
Ét emne pr. afsnit, og start hvert afsnit med pointen. Sæt en mellemrubrik over hvert andet eller tredje afsnit, der siger, hvad de handler om. Forklar fra det kendte til det nye: først hverdagen, så mekanismen, så tallet. Kernen fra din redegørelse skal kunne genkendes: de vigtigste resultater, forsøg eller beregninger.
6. Faktaboks
Det, der er for detaljeret til brødteksten, men som den nysgerrige læser vil have: en definition, en lille beregning, en tidslinje eller tre tal. Artiklen skal kunne læses uden boksen.
7. Illustration med billedtekst
Et billede, en figur eller en forenklet graf fra din redegørelse. Billedteksten forklarer, hvad læseren skal se, så illustrationen kan forstås alene, og slutter med kilden.
8. Afslutning
Kort. Vend tilbage til indledningens situation, peg på, hvad forskningen kan føre til, eller sig, hvad læseren kan gøre med den nye viden. Undgå et resumé af artiklen.
9. Kildeliste
Efter afslutningen en kort liste over de kilder, artiklen bygger på. Inde i teksten skriver du som en journalist: “siger professor … fra …” eller “viste et forsøg fra …”. Spørg din vejleder, hvordan skolen vil have det.
Huskeregel
Læseren skal kunne skimme og stadig få pointen
Læs kun rubrik, underrubrik, mellemrubrikker og billedtekster. Forstår du stadig, hvad artiklen vil sige? Så virker opbygningen.
Den indre rækkefølge
Inden for brødteksten skal du vende din faglige tekst om. I redegørelsen kommer teori og metode først og konklusionen til sidst. I artiklen kommer resultatet og det overraskende først, fordi det er dét, læseren interesserer sig for. Forklar i den rækkefølge, læseren har brug for, ikke i den rækkefølge, du lærte det.
Du kan vælge mellem flere grundformer. Nyhedstrekanten sætter det vigtigste først og detaljerne til sidst; den passer til et nyhedssite og en læser med travlt. Den fortællende form starter i en scene og giver svaret undervejs; den passer til et magasin. Artiklen om papiret længere nede blander de to: Rubrikken giver svaret med det samme, og brødteksten starter med arket i hånden og når Månen til sidst. En historisk opdagelse kan også fortælles efter berettermodellen, hvor spændingen stiger frem mod gennembruddet. Har du selv lavet forsøg eller målinger, kan de blive artiklens scener, men kun det, du faktisk har set og målt. En kronik, der argumenterer for et synspunkt, ligger tættere på debat end på formidling, så den kræver en aftale med dine vejledere.
Eksempel
Fra redegørelse til artikel: et eksempel
Her er det samme stof skrevet to gange. Først som et afsnit fra en faglig redegørelse i matematik om eksponentielle funktioner, så som begyndelsen på en artikel til en voksen læser af et populærvidenskabeligt magasin. Regnestykket antager, at et ark papir er 0,1 mm tykt, og det er et tankeeksperiment: Ingen kan folde et ark 42 gange.
Redegørelsen
Før: fra den faglige redegørelse
Tykkelsen T efter n foldninger er T(n) = T₀ · 2ⁿ, hvor T₀ er arkets tykkelse. Det er en eksponentiel funktion med fremskrivningsfaktoren a = 2, altså en vækst på 100 % pr. foldning. Med T₀ = 0,1 mm fås T(10) ≈ 102 mm og T(20) ≈ 1,05 · 10⁵ mm. Uligheden 0,1 · 2ⁿ ≥ 3,844 · 10¹¹ (Månens middelafstand i millimeter) løses med logaritmer: n ≥ log(3,844 · 10¹²) / log(2) ≈ 41,8. Den mindste hele løsning er n = 42.
Artiklen
Efter: i artiklen
Fold et papir 42 gange, og det når til Månen
Hver gang du folder et ark på midten, bliver det dobbelt så tykt. Det lyder uskyldigt, men fordoblinger vokser langt hurtigere, end vi forventer.
Tag et ark kopipapir, og fold det på midten. Og igen. I virkeligheden kan du ikke blive ved ret længe, men forestil dig, at du kunne. Regn med, at arket er en tiendedel millimeter tykt. Efter ti foldninger er bunken ti centimeter høj. Efter 20 er den over 100 meter. Efter 30 rækker den 107 kilometer op i luften.
Efter 42 foldninger er papiret omkring 440.000 kilometer tykt. Det er længere end vejen til Månen, som i gennemsnit ligger 384.400 kilometer væk.
10 cm
efter 10 foldninger
105 m
efter 20 foldninger
107 km
efter 30 foldninger
440.000 km
efter 42 foldninger: forbi Månen
Valgene
Hvad blev ændret, og hvorfor
Rubrikken lover noget konkret
Månen er et mål, læseren kan se for sig. Det er resultatet af uligheden, men selve regnestykket står ikke i rubrikken.
Underrubrikken bærer pointen alene
Læser man kun den, ved man stadig, at fordoblinger vokser hurtigere, end man tror.
Indgangen er noget, læseren kan gøre
Alle har foldet et stykke papir. Artiklen starter i den handling og ikke i definitionen af en eksponentiel funktion.
Tallene er oversat
1,05 · 10⁵ mm er blevet til “over 100 meter”, og 4,4 · 10¹¹ mm er blevet til “længere end vejen til Månen”. Det er de samme tal, målt i noget, læseren kender.
Fagordet venter, men ideen er der
“Eksponentiel” står ikke i begyndelsen, men rækken 10 centimeter, 100 meter, 107 kilometer viser netop eksponentiel vækst. Ordet, fremskrivningsfaktoren og logaritmen kan stå i en faktaboks.
Antagelsen er sagt højt
“Regn med” og “forestil dig” fortæller, at tallet bygger på en antagelse. Det gør artiklen troværdig uden en fodnote.
Skriv dine valg ned, mens du skriver
Hvert valg ovenfor er en sætning til dit afsnit om formidlingsvalgene. Hold en valglog ved siden af artiklen: to kolonner, hvor du til venstre skriver, hvad du gjorde (“rubrik med Månen”), og til højre hvorfor (“læseren skal kunne mærke størrelsen”). Så skal du ikke huske dine grunde bagefter, og begrundelserne hænger fast i konkrete steder i artiklen.
Sæt linjenumre i artiklen, så du kan henvise præcist. Artiklen hører til i selve opgaven, fordi den tæller med i bedømmelsen. Nogle skoler vil også gerne have tekst og illustrationer som bilag med linjenumre, så henvisningerne er lette at følge. Aftal det med din vejleder.
Sprog og genre
Sproget: præcist, men ikke fagligt
Sproget i en populærvidenskabelig artikel er tættere på journalistik end på en opgave. Det er stadig skriftsprog, og det skal være korrekt. Brug de tjek, der passer til din målgruppe.
Se forskellen
Fire omskrivninger
✗ Osmose er diffusion af vand gennem en semipermeabel membran.
✓ Når du drysser salt på agurkeskiver, trækker saltet vand ud af cellerne. Det hedder osmose.
Hverdagen først, så ordet. Ordet forklares, første gang det kommer.
✗ Det er meget vigtigt at forstå eksponentiel vækst.
✓ Efter 42 foldninger er papiret tykkere end afstanden til Månen.
Konkret frem for abstrakt: et billede, læseren kan se for sig.
✗ Forskning viser, at det virker.
✓ Et forsøg med 300 gymnasieelever viste, at …, skriver forskerne fra … universitet.
Sig, hvem der har fundet det, og hvordan. Det er din troværdighed.
✗ Et enzym er som en lås, som alle stoffer passer i.
✓ Et enzym er som en lås, hvor kun bestemte stoffer passer som nøgle.
En sammenligning må forenkle, men den må ikke blive forkert.
Sproglige tjek før aflevering
- Korte sætninger med én pointe hver. Mål sætningslængden i de tre artikler, du har læst.
- Hvert fagord er enten forklaret første gang eller strøget. Behold kun dem, artiklen ikke kan undvære.
- Ingen forkortelser og ingen fremmedord, der kan erstattes af et dansk ord.
- Mindst én sammenligning, og den er rigtig nok til, at en fagperson kan godkende den.
- Tal er rundet af og sat i forhold til noget, læseren kender.
- Aktiv form, hvor det er muligt: “Forskerne målte” frem for “det blev målt”.
- Samme tid hele vejen: datid om en historisk opdagelse, nutid om ny forskning.
- Du-form, vi-form eller ingen af delene: valgt med vilje og brugt hele vejen.
- En ekspert introduceres med navn og titel, citatet står i anførselstegn, og det er gengivet præcist fra en kilde, du kan vise.
Forklar det højt, før du skriver det
Forklar emnet på to minutter for en klassekammerat fra en anden studieretning, gerne med en blyant og et stykke papir. Læg mærke til, hvor hun rynker panden, og hvad du selv tegner for at komme videre. Netop dér skal artiklen have en sammenligning eller en illustration.
Layout og illustrationer
I formidlingsopgaven er layoutet en del af teksten. Vejledningens eksempel nævner layout og opbygning blandt de valg, eleven skal begrunde. Du skal ikke være grafiker, men læseren skal kunne se, at det er en artikel i et bestemt medie, og hvert element skal have en opgave.
Efterlign dit medie, men gør det enklere: Et layout med mange detaljer bliver hurtigt rodet uden professionelle programmer. Læg en af de tre artikler, du har målt, ved siden af, og notér, hvad den gør med rubrik, billeder og faktaboks. Det er de valg, du låner, og dem skal du kunne begrunde.
Layout
Seks regler for layoutet
Skrift
Højst to skrifttyper: én til brødteksten og én til rubrikkerne. Vælg en læsestørrelse, der ligner mediets, og hold fast i den.
Spalter
Gør som mediet, bare enklere. Et blad har spalter; et site har én kolonne tekst.
Afsnit
Korte afsnit med luft imellem, så spalten ikke bliver en mur af tekst.
Mellemrubrikker
En over hver gruppe af afsnit. De skal både vække nysgerrighed og dække indholdet.
Billedtekster
Under hvert billede, så illustrationen kan forstås alene, med kilden til sidst, fx (Figur: egne målinger).
Luft
Plads mellem rubrik, spalter, billeder og bokse. En presset side virker rodet.
Du behøver ikke et særligt program. Brug det, du kender i forvejen, så tiden går til artiklen og ikke til knapperne. Word kan både sætte tekst i spalter og lave et tekstfelt, der kan blive til faktaboksen.
Vælg kun illustrationer, der forklarer noget, teksten har svært ved. Spørg dig selv, hvad læseren skal se: et tal fra dit forsøg, en udvikling over tid, hvordan noget er bygget, eller hvordan noget ser ud. Svaret afgør formen. Alt skal være fagligt korrekt. Brug egne billeder eller billeder, du har lov at bruge, og angiv kilden under hvert.
Artiklen og begrundelsen for valgene
Artiklen og afsnittet, hvor du begrunder valgene, bliver læst sammen. Det, du skriver i artiklen, skal kunne forklares med danskfaglige begreber: målgruppe og medie, vinkel, nyhedskriterier, appelformer, sammenligninger, opbygning og layout. Derfor skal artiklen være skrevet med vilje, sted for sted. En artikel, du ikke kan forklare, er svær at forsvare, også når den læser godt.
En god begrundelse forbinder et sted i artiklen, et fagbegreb og den virkning, du ville have. Pas på med at love mere, end du kan vise: En hensigt er ikke det samme som en målt læserreaktion. Skriv “jeg vil have læseren til …” eller “teksten lægger op til …”, ikke “læseren bliver …”.
Har du brug for hjælp til selve det akademiske sprog i begrundelserne, så brug guiden til akademisk sprog.
Faldgruber
Fem fejl, der koster
Artiklen er en kort redegørelse
Samme rækkefølge, samme fagord, bare færre ord. Læseren får ingen indgang og ingen grund til at læse videre. Start forfra fra vinklen.
Målgruppen er “alle”
Så kan intet valg begrundes. Vælg én læser og ét medie, som opgaveformuleringen siger.
Artiklen sælger
En kampagne eller reklame opfylder ikke kravet om faglig formidling. En opfordring til slut er fin, men viden skal bære teksten.
Forenklingen bliver forkert
Når sammenligningen eller afrundingen ændrer, hvad der er sandt, har artiklen et fagligt problem. Tjek artiklen mod din redegørelse.
Layout uden grund
Farver, billeder og bokse, der ikke hjælper læseren, giver intet at begrunde. Hvert element skal have en opgave.
Prøv selv
Prøv selv: skriv et afsnit om til artikel
Nu er det din tur, i tre trin med mindre og mindre hjælp. Trin 1 er at finde grebene i en artikel, en anden elev har skrevet. Trin 2 er at skrive et afsnit om. Trin 3 er din egen artikel.
Mest hjælp
Trin 1: find grebene
Læs en artikel fra opgavebiblioteket
Vælg én af artiklen om solenergi, artiklen om proteiner i kanelbrød eller artiklen om aspirin. Find mindst tre af de seks greb fra listen længere oppe, og skriv for hvert greb, hvor det står, og hvad det gør for læseren.
Trin 2: skriv et afsnit om
Her er et afsnit fra en redegørelse i biologi. Skriv det om til en artikel for en voksen læser af et madmagasin, som laver agurkesalat, men ikke har haft biologi siden folkeskolen. Brug højst 80 ord, start i køkkenet, og forklar ét fagord.
“Osmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran fra en opløsning med lav koncentration af opløste stoffer til en opløsning med høj koncentration. Placeres plantevæv i en hyperton opløsning, afgiver cellerne vand, og vævet mister sin spændstighed.”
Trin 3: din egen artikel
Tag ét afsnit fra din egen redegørelse, og gør det samme uden hjælp: Skriv vinklen som én sætning, find indgangen i læserens hverdag, oversæt ét tal og forklar højst to fagord. Skriv valgene i din valglog med det samme. Giv til sidst kun dine rubrikker og billedtekster til en, der ikke har haft dit fag. Kan hun sige, hvad artiklen vil? Så er du på vej. Hvert ord, hun stopper ved, skal forklares eller væk.
Til prøven og i timen
Til prøven og i timen: det, du gør, siger og viser
Gør
- Besvar opgaveformuleringens punkter, så redegørelsen, artiklen og begrundelserne hænger sammen.
- Skriv artiklen til netop den målgruppe og det medie, opgaveformuleringen nævner.
- Begrund dine formidlingsvalg med danskfaglige begreber og konkrete steder i artiklen.
Sig
- “Min vinkel er …, fordi min målgruppe …”
- “I rubrikken bruger jeg tallet [x], fordi …”
- Til forsvaret: “Hvis jeg skrev til [anden målgruppe], ville jeg ændre …”
Vis
- Et eksempel fra hver af de tre artikler i dit medie, som du har målt din artikel efter.
- Én sammenligning eller ét tal, du har oversat, og hvorfor det stadig er rigtigt.
- Mindst én kilde om faglig formidling ud over grundbogen.
Til årskarakteren: Øv genren i de flerfaglige forløb før SRP, hvor skolen evaluerer dine skriftlige besvarelser og din fremlæggelse internt (SRP-læreplanens pkt. 4.1).
Bygger på Vejledning til dansk A, stx, 2024, afsnit 3.4.5, Vejledning til dansk i SRP, emu, 2019 og Læreplan for studieretningsprojektet, stx, 2017.
Dybere
For dig, der vil videre
Hurtigt opslag
Begreberne samlet
- Formidlingsopgave
- Betyder: SRP med redegørelse, artikel og begrundelse
- Husk: Dansk med matematik eller naturvidenskab
- Populærvidenskabelig artikel
- Betyder: Faglig viden formidlet til læsere uden forudsætninger
- Husk: Fx Illustreret Videnskab
- Målgruppe
- Betyder: Den læser, artiklen er skrevet til
- Husk: Står i opgaveformuleringen
- Medie
- Betyder: Bladet eller sitet, artiklen skal stå i
- Husk: Bestemmer form og tone
- Vinkel
- Betyder: Den ene pointe, artiklen fortæller
- Husk: Én sætning med et verbum
- Rubrik
- Betyder: Artiklens store overskrift
- Husk: Kort og konkret
- Underrubrik
- Betyder: To-tre sætninger under rubrikken
- Husk: Bærer pointen alene
- Mellemrubrik
- Betyder: Overskrift inde i brødteksten
- Husk: Hjælper læseren videre
- Faktaboks
- Betyder: Ekstra viden i en boks ved siden af
- Husk: Definition, tal, tidslinje
- Nyhedskriterier
- Betyder: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt
- Husk: Finder emnets relevans
- Retorisk pentagram
- Betyder: Emne, afsender, modtager, sprog, situation
- Husk: Påvirker hinanden
- Nyhedstrekanten
- Betyder: Det vigtigste først
- Husk: Passer til nettet
- Berettermodellen
- Betyder: Fortælling med anslag, konflikt og klimaks
- Husk: Til en opdagelseshistorie
- Valglog
- Betyder: Notat med dine valg og grundene
- Husk: Bliver til begrundelserne
Klik og se
Test dig selv
Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.
Hvilken er rigtig?
Vejledningen til dansk A, stx 2024, afsnit 3.4.5.
Hvilken er rigtig?
Emus vejledning til dansk i SRP, 2019.
Hvilken er rigtig?
Start i det, læseren undrer sig over.
Hvilken er rigtig?
Ellers kan du ikke begrunde dine valg.
Hvilken er rigtig?
En forkert forenkling er et fagligt problem.
Hvilken er rigtig?
En opdigtet afsender koster troværdighed.
Spørgsmål og svar
Kilder
Kilder
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til dansk A, stx, 2024, afsnit 3.4.5 “Formidlingsopgaven i SRP”
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til studieretningsprojektet, stx, juli 2024
- Undervisningsministeriet: Læreplan for studieretningsprojektet, stx, 2017
- Emu: Vejledning til dansk i SRP, dansk A, stx, 2019
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til læreplan dansk A, htx, juni 2025, om SOP som fagligt formidlingsprojekt
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til læreplan dansk A, hhx, juni 2025, om SOP som fagligt formidlingsprojekt
- Undervisningsministeriet: Læreplan for dansk A, stx, 2026, faglige mål
- Hanne Roer: “Det retoriske pentagram”, Lex
- Frederik Guy Hoff Sonne: “Hvad er en journalistisk nyhed?”, Videnskab.dk, 12. september 2019
- NASA: “Moon Facts”, Månens middelafstand til Jorden
Næste skridt
Find de fem oplysninger i din opgaveformulering, skriv din vinkel som én sætning, og læs tre artikler i dit medie med skabelonen ved siden af.