Fag · Samfundsfag
Samfundsfag: metoden, ikke fagstoffet.
Samfundsfag er ikke Emils faglige hovedområde, men metoden, især i SRP-sammenhænge, er den samme på tværs af fag. Vi hjælper med struktur, problemformulering og det at koble fagene, ikke med selve fagdiskussionen.
Hvor vi kan hjælpe
Samfundsfag i kombination med dansk eller historie
Hvis samfundsfag er dit sekundære fag i SRP eller SOP, kan vi hjælpe, netop fordi vi kender det fag, det skal kombineres med. Vi sætter ikke samfundsfagligt indhold sammen for dig, men vi sikrer at den samfundsfaglige metode er korrekt forankret og at fagene reelt taler sammen i opgaven.
Hvor vi henviser
Når samfundsfag står alene
Hvis det er ren samfundsfag-vejledning du leder efter, dvs. politik, økonomi, sociologi i bredden, så har vi ikke den dybeste fagkompetence. Her vil en samfundsfagslærer eller en anden vejleder med samfundsfag som hovedfag være det rigtige valg. Vi siger det højt, før vi sælger noget, vi ikke kan stå inde for.
Metoden, kort
Den samfundsfaglige metode i en tværfaglig opgave
Samfundsfag bidrager med teori og empiri. I en SRP eller SOP tæller det, at du bruger en teori til at forklare et konkret materiale, ikke at du refererer den. Tre ting går igen, når vi hjælper med struktur og kobling af fag.
- Teori i arbejde. En model tæller først, når den forklarer noget i dit materiale, ikke når den er nævnt.
- Empiri, der passer til spørgsmålet. Tal og undersøgelser skal vælges, fordi de svarer på problemformuleringen, ikke fordi de findes.
- Fagene skal tale sammen. Samfundsfag og det andet fag skal belyse det samme spørgsmål, ikke køre i hver sin bane.
De faglige mål står i Undervisningsministeriets læreplaner. Vi hjælper med at oversætte dem til struktur og metode i din konkrete opgave.
Eksempel · metodeafsnit
Sådan ser et metodeafsnit ud i praksis
De tre principper ovenfor er lette at nikke til og svære at se for sig. Derfor er her et kort metodeafsnit fra en tværfaglig opgave i samfundsfag og historie. Det er opdigtet, men bygget som dem, der får metoden til at tælle.
Opgaven undersøger, hvordan danskernes tillid til Folketinget har ændret sig fra 1990 til i dag, og hvad der kan forklare udviklingen. Til den samfundsfaglige del bruger jeg en kvantitativ metode. Jeg trækker tal fra Den Danske Valgundersøgelse, fordi den måler institutionel tillid i alle valgår og dermed dækker hele den periode, opgaven ser på. Tallene skal ikke bevise en holdning, men fastlægge, hvornår tilliden stiger og falder, så den historiske analyse kan forklare hvorfor. Jeg er opmærksom på, at spørgsmålsformuleringen har skiftet let mellem nogle af årene, og at svarprocenten er lavere i de nyeste undersøgelser. Derfor sammenligner jeg tendenser over tid frem for at lægge vægt på små udsving fra år til år.
Hvorfor det holder
- Metoden er valgt, fordi den svarer på problemformuleringen. Datakilden er begrundet med opgavens spørgsmål og periode, ikke med at den lå lige for.
- Empirien binder fagene sammen. Tallene fastlægger hvornår, og den historiske del forklarer hvorfor, så begge fag belyser det samme spørgsmål.
- Forbeholdene står, hvor de hører til. Skiftet i spørgsmål og en lavere svarprocent nævnes for det, de betyder for tolkningen, ikke som en pligtsætning til sidst.
Selve analysen og konklusionen er dine egne. Vi kan vise dig, hvordan du vælger metode, begrunder empirien og skriver forbeholdene klart frem, så metodeafsnittet bærer resten af opgaven.
Skriv hvad du står med
Handler opgaven om SRP eller SOP, kan du først bruge SRP-tjeklistens 12 spørgsmål til at se, hvor strukturen halter.