Industrialiseringen: årstal, årsager og følger i England og Danmark

Begrebet

Hvad betyder industrialisering?

Industrialisering betyder, at fabriksproduktion bliver en stor og voksende del af et lands økonomi. Du kan kende den på tre ting, der optræder sammen:

Et dansk eksempel gør det konkret. Før 1880’erne var det især herregårdene, der havde egne mejerier, og de mindre gårde kunne ikke følge med. Den kontinuerlige centrifuge gjorde det muligt at behandle mælk fra mange leverandører på én gang, og i 1882 åbnede det første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod. Nu leverede mange gårde mælken til ét mejeri, som lavede smør til eksport. Mejeriet er industrialisering i lille format: samlet produktion, en maskine og en vare, der kan sælges i store mængder.

Industrialiseringen ændrede også alt omkring fabrikken: hvor folk boede, hvordan de kom rundt, hvad de købte, og hvem der havde magt. Derfor bruges ordet både om produktionen og om hele samfundets forvandling.

Før og efter

Sammenlign samfundet før og efter industrialiseringen på fire punkter. Brug dem som tjekliste, når du skal forklare en forandring i et bilag.

Før fabrikken: manufaktur og forlag

Fabrikken kom ikke ud af ingenting. Allerede i 1600- og 1700-tallet fandtes manufakturer, hvor mange arbejdere var samlet om én vare, men med håndværkets redskaber. Ved siden af dem fandtes forlagssystemet: en købmand, forlæggeren, leverede uld eller garn til familier, som spandt og vævede hjemme, og bagefter solgte han varen. Historikerne kalder de to former protoindustri, fordi de havde nogle af industriens træk, men ikke maskinerne.

Tidslinje

Tidslinje: England og Danmark

Læs de to tidslinjer side om side. Afstanden mellem dem er pointen: Danmark fik sin første jernbane 17 år efter, at Liverpool og Manchester blev forbundet, og sin første fabrikslov flere årtier efter de engelske.

Tidslinjerne er ikke en liste, du skal kunne udenad. Brug dem til at placere et bilag: Er teksten skrevet før eller efter 1873? Så ved du, om der fandtes regler for børns arbejde, da den blev til.

Periodisering

Hvornår slutter industrialiseringen?

Der findes ikke ét årstal for slutningen, og det er en god ting at vide til prøven. Lex lader den britiske industrielle revolution begynde midt i 1700-tallet og vare i knap hundrede år. Danmarks industrialisering sættes til 1870‑1914. Måler du på eksporten, var Danmark landbrugsland til 1963‑64. Og i de gamle industrilande steg antallet af industrijobs frem til 1960’erne; derefter taler mange om et postindustrielt samfund.

Hvert skel bygger på et kriterium: teknik, beskæftigelse, eksport eller politik. Skriv derfor, hvilket du bruger.

Øvelse: hører bilaget fra 1880 med?

Et bilag er en lønopgørelse fra en tekstilfabrik i Odense i 1880. Hører det til industrialiseringen i Danmark, eller er det for tidligt? Begrund med ét kriterium.

Revolution eller lang forandring?

Ordet revolution får det til at lyde, som om alt skete på få år. Det gjorde det ikke. I England tog forandringen omkring hundrede år, og den nåede kun langsomt resten af Europa. Lex understreger derfor, at ordet ikke betyder en pludselig omvæltning.

Ordet bruges alligevel, fordi følgerne var så store: næsten intet i samfundet så ens ud før og efter. Vejledningen til historie A nævner den industrielle revolution som eksempel på en social revolution, ved siden af den neolitiske, og foreslår, at man diskuterer selve revolutionsbegrebet. Det kan du bruge i en diskuterende problemstilling.

Årsager

Hvorfor begyndte det i England?

Industrialiseringen var ikke planlagt, og der var ingen forbilleder at kopiere. Forklaringen på, at den begyndte i England, er derfor sammensat og omdiskuteret. Læreplanen beder dig skelne mellem forskellige typer af forklaringer. Her er fire, sorteret efter type:

Vand først, så damp

Mange tror, at industrialiseringen begyndte med dampmaskinen. Den første fabrik kørte faktisk på vand. I 1771 samlede Richard Arkwright en række spindemaskiner i en bygning i Cromford og lod et vandhjul trække dem. Bygningen betragtes som verdens første egentlige fabrik.

Ulempen var, at fabrikken skulle ligge ved en flod. Watts dampmaskine, som han tog patent på i 1769 og udviklede sammen med fabrikanten Matthew Boulton, løste det. Med damp kunne fabrikken ligge, hvor kullet og arbejderne var: i byerne.

Øvelse: hvilken type forklaring?

Sortér selv: Hvilken type forklaring er “jernbanen gjorde fragten billigere”, og hvilken er “flere boede i byerne og købte deres tøj”?

Faser

To industrielle revolutioner

Man skelner ofte mellem to industrielle revolutioner. De to kort viser forskellen, så du kan placere et bilag i den rigtige fase.

I den anden fase mistede Storbritannien sin plads som førende industrination til USA og Tyskland. Danmarks gennembrud falder i den anden fase, og det forklarer en del: danske fabrikker kunne købe færdige maskiner og metoder i udlandet i stedet for at opfinde dem.

Danmark

Danmark: sent, og med landbruget i front

Danmark kom sent med, og landbruget gik forrest. Dampmaskiner fik først betydning i dansk industri og transport fra midten af 1800-tallet. I København kom der gang i økonomien omkring 1840 med flere indbyggere, mere efterspørgsel og mere produktion. Alligevel stod industrien så sent som i 1872 kun for ca. 4 % af landets samlede indkomst. De fleste fabrikker var små og producerede til danske kunder, ikke mindst til landbruget.

Lovene banede vejen. Junigrundloven fra 1849 lovede, at adgangen til erhverv skulle være fri, og næringsloven fra 1857 gjorde det til virkelighed: lavene mistede deres privilegier, og alle måtte nu åbne en virksomhed.

Det særligt danske er landbruget. Fra 1860’erne lagde bønderne mere vægt på mælk og smør, og da kornpriserne faldt fra omkring 1875, gik det endnu hurtigere. Smør og flæsk blev solgt til England i stigende mængder. Industrien voksede derfor ofte sammen med landbruget: mejerier, slagterier og maskinfabrikker, der lavede redskaber til gårdene. Det første andelssvineslagteri åbnede i Horsens i 1887.

Kapital: banker og aktieselskaber

En fabrik koster penge, før den tjener nogen. I 1800-tallet voksede bankerne, og aktieselskabet blev almindeligt: mange ejere kunne skyde penge i ét firma og dele risikoen. B&W blev aktieselskab i 1872, fordi der manglede kapital, og Tietgen blev formand. Når du ser et aktieselskab eller en bank i et bilag, er det et tegn på industrialiseringens økonomi.

Jernbanen ændrede også klokken

Indtil 1894 gik hele Danmark efter Københavns soltid. Så længe man rejste med hestevogn, betød det ikke meget. Men en jernbanekøreplan kræver, at stationerne er enige om klokken. Ideen om 24 tidszoner kom fra en jernbaneingeniør, canadieren Sandford Fleming, og i 1884 blev man internationalt enige om systemet. Fra 1894 brugte Danmark zonetiden. Det er et godt eksempel på, at teknik ændrer hverdagen: selv klokken blev industrialiseret.

Følger

Følgerne: byen, arbejdet og familien

Fabrikkerne trak folk til byerne. I 1840 havde København omkring 120.000 indbyggere, i 1901‑02 var tallet 400.000, efter at Brønshøj, Valby og Sundbyerne var kommet med. Fra 1880’erne blev Nørrebro og Vesterbro bygget tæt og højt til tilflytterne fra provinsen. Byens gasværk kom i 1857, vandværket i 1859 og elværket i 1892.

Ikke alle blev i landet. Omkring 336.000 danskere rejste til USA i årene 1820‑1930. I England var væksten endnu voldsommere: Manchester havde omkring 25.000 indbyggere, da industrien begyndte, og over 300.000 i midten af 1800-tallet.

Arbejdsdagen var lang. I den tidlige industri kunne den om sommeren være 12-14 timer. I 1900 var den aftalte arbejdsuge i Danmark på godt 60 timer, og først i 1919 fik arbejderne otte timers arbejdsdag. Maskinen bestemte tempoet, og ulykker og nedslidning var almindelige.

Fabrikslovene: England først, Danmark i 1873

England var først. I begyndelsen af 1800-tallet fik landet fabrikslove med en mindstealder for børn i tekstilfabrikker og miner, et loft over arbejdstiden, forbud mod natarbejde og inspektører, der skulle kontrollere det.

Danmark fulgte efter i 1873. Nu måtte børn under 10 år ikke længere arbejde på en fabrik, de 10-14-årige højst 6½ time om dagen, og loven indførte offentligt tilsyn. Med en ny lov i 1913 blev fabriksarbejde forbudt for børn under 14 år.

Forbuddet fik ikke børnene til at holde op med at arbejde. De blev bude og hjalp til i værksteder og butikker, og hjemme bar de koks ind og passede søskende. Det, der for alvor tog børnenes tid, var skolen.

Fagforeninger og Septemberforliget

Arbejderne begyndte at organisere sig. Louis Pio udgav i 1871 Socialistiske Blade, og den 15. oktober samme år stiftede man Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Samme år nedlagde arbejderne på B&W arbejdet i en af de første store strejker i Danmark. Fagforeningerne ville have kortere arbejdstid og højere løn og kunne støtte medlemmer, der strejkede.

Konflikten kulminerede i 1899. En strejke blandt snedkere i nogle jyske byer i april blev besvaret med lockout, og i maj udvidede arbejdsgiverne den til flere fag. Til sidst var knap 40.000 arbejdere udelukket, næsten halvdelen af de organiserede, i omkring 100 dage. Septemberforliget den 5. september 1899 afsluttede den. Arbejdsgiverne anerkendte fagforeningerne som forhandlingspart, og fagforeningerne godtog, at arbejdsgiverne havde retten til “at lede og fordele arbejdet”, som formuleringen lyder. Forliget gælder i hovedtræk stadig.

Blev arbejderne fattigere eller rigere?

Historikerne er uenige om, hvordan industrialiseringen påvirkede arbejderne. Den ene side peger på arbejdsforholdene, fattigdommen og manglen på rettigheder. Den anden side peger på, at væksten på langt sigt også kom arbejderne til gode, fordi varerne blev billigere og lønnen steg.

Begge sider har belæg, og de måler på noget forskelligt: den ene på boliger, sundhed og arbejdstid, den anden på løn og priser over mange år. Koleraen i 1853 ramte hårdest i Københavns fattigkvarterer. Samtidig faldt arbejdsugen fra godt 60 timer i 1900 til 48 i 1919. Det er den slags tal, du kan stille op mod hinanden.

I England protesterede nogle arbejdere ved at ødelægge maskinerne. De kaldte sig ludditter. Efter at bevægelsen var slået ned, opstod de første fagforeninger.

Kilder

Kilder fra industrialiseringen

Industrialiseringen har efterladt flere slags kilder end tidligere perioder: tal fra folketællinger, love, aviser, erindringer, fotografier og bygninger. Det giver mange muligheder, men hver type skal læses på sin egen måde.

Eksempel

Eksempel: koleraen, boligerne og loven

Her er et lille materialesæt, som det kunne se ud til den mundtlige prøve, og tre problemstillinger med svar. Emnet er byen: hvad skete der, da København voksede hurtigere, end byen kunne bære, og hvem forsøgte at løse problemerne?

Dansk og historie

Industrialiseringen i dansk

Den by, der voksede fra 120.000 til 400.000 indbyggere, er også baggrunden for det moderne gennembrud i litteraturen. Georg Brandes indledte i 1871 de forelæsninger, der satte perioden i gang, og forfatterne begyndte at skrive om storbyen, arbejdet, kønsrollerne og de sociale forskelle. Læser du en tekst fra 1870’erne eller 1880’erne i dansk, kan du bruge industrialiseringen som kontekst. Det står mere om perioden på siden om det moderne gennembrud.

Prøven og årskarakteren

Til den mundtlige prøve og i forløbet

Til den mundtlige prøve i historie A trækker du et ukendt materialesæt på 3-5 normalsider og har ca. 90 minutter til at opstille og besvare to til tre problemstillinger. Bilagene om industrialiseringen er ofte tal, love eller erindringer, så kildetypen er en god indgang. I historie B på hhx nævner vejledningen industrialiseringen som et eksempel, når man arbejder med forklaringer på økonomiske og sociale forhold.

Se forskellen

Fem fejl, der koster

Opgaver

DHO og SRP om industrialiseringen

Industrialiseringen er et oplagt emne til dansk-historieopgaven, fordi det moderne gennembrud i dansk og industrialiseringen i historie falder i de samme år. Se, hvordan opgaven er bygget, på siden om DHO, og læs en elevs DHO om emnet: DHO om industrialiseringen i Danmark 1870‑1900.